Skip to main content

Hvorfor er jeg ikke bekymret?

Alment praktiserende læge Knud Jacobsen, Færøerne. E-mail: kmlei@post.olivant.fo

23. feb. 2007
2 min.

Under mit gennemsigtige skriveunderlag har jeg en figur liggende, der viser tiårsrisikoen for iskæmisk hjertesygdom. Med flotte små firkanter i farver svingende fra det livsbekræftende, lysegrønne til det dødsmærkede, mørkerøde ses sammenhængen mellem systolisk blodtryk, alder, og s-kolesterol (total) på den ene side og altså risikoen for at få iskæmisk hjertesygdom. Der er fire søjler, en for ikkerygende kvinder, en for rygende kvinder, en for ikkerygende mænd og en for rygende mænd.

Forleden dag sad jeg og snakkede med en kvinde, der, som jeg, er i begyndelsen af 60'erne, og da hun ryger, tog jeg selvfølgelig det op. Hun var ikke særligt motiveret for at holde op, så jeg pegede på søjlerne og spurgte, om det ikke bekymrede hende, at hendes risiko for hjertesygdom var så meget større, end hvis hun holdt op med at ryge.

Hun studerede interesseret søjlerne, lænede sig tilbage i stolen, så mig ind i øjnene og sagde: »Er du ked af det?«

Nu er jeg ikke vant til, at patienter stiller mig det spørgsmål, men jeg svarede da, som sandt er, at jeg grundlæggende er et glad menneske. »Men er du ikke bekymret for at få en hjertesygdom?« Med tanke på mit totalkolesterol på 5,2 og et systolisk BT, der med en enkelt Centyl om dagen holdes på ca. 135, kunne jeg sige, at det var jeg egentlig ikke. Så pegede hun på søjlerne og viste, at hendes søjle som rygende kvinde er lidt pænere end min søjle som ikkerygende mand og spurgte, hvorfor hun skulle være mere bekymret end mig.

Jeg tænker stadig på, om det er mig eller hende, der skulle være bekymret.