Skip to main content

Hvorfor må vi ikke tale om døden? Forfatteren og retsmedicineren taler ud

Vicestatsobducent, professor, ph.d. Jytte Banner E-mail: JB@RETSMEDICIN.AU.DK Interessekonflikter: ingen

17. feb. 2012
2 min.

FORFATTERE: Jensen KD, Thomsen JL.

FORLAG: København: Gyldendal, 2011

SIDER: 254

Pris: 299,95 KR.

ISBN: 978-87-02-10349-6

»Hvorfor må man ikke det, mor?«. »Hvad?«. »Ja, tale om døden«. En ordveksling indledt af min yngste på ti år, mens hun plantede pegefingeren solidt på bogens forside. Hun havde undrende kredset om bogen, nok draget mere af ordene »vi må vi ikke tale om« end af »døden«.

Med samme »barnlige« undren over det uforståelige, det, som vi er uvidende om, går bogens forfattere modigt og åbent i krig med at tale om døden på en platform, hvor alt er tilladt at italesætte. I ni næsten lærebogsagtige samtaler og ti mere personlige og følelsesbetonede essays kommer man omkring det, der er så »svært at kapere«. Nemlig »at der vil komme en dag, hvor vi ikke er mere«.

Man vildledes indledningsvist til at tro, at det er en lærebog, man er i gang med, og savner straks fakta og evidens. Man irriteres over overfladiske og ureflekterede konklusioner om årsager og sammenhænge, men fænges samtidig af dialogen mellem fagpersonen og forfatteren. Det går op for en, at det er kontrasten, der er fascinerende.

Som fagperson er det netop Kristian Ditlev Jensens hurtige »spillen bolden« op til Jørgen Lange Thomsen, der giver indsigt i de menneskelige tanker og forestillinger om døden i alle dens afskygninger. En indsigt, som smukt komplementeres af Jørgen Lange Thomsens »gribere«: At faglighed kan og må have mange facetter, hvor en af dem er at være nøgtern, kort og konkret, skære de unødige faglige finesser og måske'er fra. De personlige essays, der beskriver forfatternes oplevelser med at have døden tæt på, deres tanker og følelser, balancerer bogens dialogkapitler godt. Også her fastholdes kontrasten mellem det farverige fantaserende og det nøgternt kontante - en behagelig vekslen, hvor begge forfattere har både indlevelsesevne og følsomhed i god behold. Tænk om man kunne bibeholde dette »barnets« rum, hvor man kan sige og spørge om alting, hvor man uden tøven kan plante sin pegefinger på det uforståelige og spørge: »Hvorfor?« Bogen kan bestemt anbefales både til fag- og ikkefagpersoner.