Skip to main content
Debat

Hvorfor ordinerer læger medicin mod generende tissetrang?

Overlæge Mats Lindberg, Akutcentret, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Medlem af Læger uden Sponsor

7. dec. 2012
2 min.

Interessekonflikt: ingen

Tak til Søren Brostrøm for en fin gennemgang af effekt og bivirkninger af lægemidler mod overaktiv blæresyndrom (på dansk også kaldet tissetrang), i Rationel Farmakoterapi november 2012 [1]. Vi kan her læse, at lægemiddelbehandling giver 1-2 færre vandladninger pr. døgn sammenlignet med placebo, f.eks. en reduktion fra 12 til ti vandladninger pr. døgn. Man skal behandle syv patienter, for at en af dem skal opleve effekt af behandlingen, der overstiger placeboeffekten, og gevinsten vurderet ved livskvalitetsmål er yderst beskeden. Til gengæld er bivirkningerne hyppige, herunder forventelige antikolinerge effekter som mundtørhed, forstoppelse, øjentørhed og akkomodationsbesvær. Der er stigende fokus på CNS-bivirkninger. I et studie af raske ældre forsøgspersoner med bl.a. EEG, søvnstuder og kognitive test er der fundet CNS-påvirkning svarende til 16 års »hjernealdring«.

Der ordineres mere end 10 mio. definerede døgndoser af urologiske antispasmodika pr. år. I de seneste to år er forbruget steget med 14% [2]. Er det rationelt? Søren Brostrøms artikel efterlader et stort spørgsmålstegn. Hvorfor i al verden vælger læger at ordinere læger medicin mod »overaktiv blære«? Kan de 1-2 færre vandladninger pr. døgn motivere 16 års hjernealdring?



  1. Brostrøm S. Farmakologisk behandling af overaktiv blære - hvad skal jeg vælge? Rationel Farmakoterapi 2012: nr. 9. http://irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2012/… (25. nov 2012).

  2. www.ordiprax.dk (25. nov 2012).

> Svar:

Enhedschef, overlæge Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi. E-mail: sbro@sst.dk

Interessekonflikter: ingen

Tak til Mats Lindberg for interessen. Formålet med artiklen var netop at fremhæve den beskedne kliniske gevinst ved antimuskarinika, som sammenholdt med de hyppige bivirkninger og den høje pris netop gør, at man altid bør overvejer alternativer til, og varighed af, den symptomatiske behandling med antimuskarinika ved overaktiv blære. Justering af væske-vandladningsvaner mv. bør altid forsøges først. Hvis generne er så store, at der findes indikation for antimuskarinika bør behandlingen revurderes efter 2-4 uger. Ved behandlingssvigt kan patienten henvises til urogynækologisk eller urologisk specialafdeling.

I de refererede studier, der viste signifikant påvirkning af hukommelse svarende til »hjernealdring« hos raske ældre, blev effekten set ved brug af peroral oxybutinin, der ikke markedsføres i Danmark [1, 2]. Som anført er der god evidens for, at andre markedsførte antimuskarinika, bl.a. tolterodin, darifenacin og trospiumchlorid, ikke har tilsvarende kognitive bivirkninger [3].



  1. Kay G, Crook T, Rekeda L et al. Differential effects of the antimuscarinic agents darifenacin and oxybutynin ER on memory in older subjects. Eur Urol 2006;50:317-26.

  2. Kay GG, Ebinger U. Preserving cognitive function for patients with overactive bladder: evidence for a differential effect with darifenacin. Int J Clin Pract 2008;62:1792-800.

  3. Brostrøm S. Farmakologisk behandling af overaktiv blære - hvad skal jeg vælge? Rationel Farmakoterapi 2012:nr. 9. http://irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2012/… (25. nov 2012).