Jeg har gennem de senere år undret mig over, at lægefaget ikke tager metoden hypnoterapi ind. Jeg har anvendt metoden i mit daglige arbejde siden 2006 og har oplevet mange gode resultater. Der er naturligvis ikke 100% succes, men hvor er der det. For nylig havde jeg et barn i min klinik, hvor hypnoterapi gjorde en stor forskel. Det inspirerede mig til dette indlæg. Jeg synes, at tiden er inde til, at vi som fag tager metoden seriøst, ligesom vi har gjort det med mindfulness og lignende behandlingsmetoder. Her er barnets sygehistorie.
Susanne er 12 år gammel. Hun er født for tidlig med en vægt på knap 1.000 g. To uger gammel får hun nekrotiserende enterocolitis og får fjernet en del af både tyktarm og tyndtarm. I efterforløbet udvikler hun malabsorption, hvorfor det bliver nødvendigt at tilføre jern regelmæssigt parenteralt. Hun får derfor en jerninjektion hos egen læge en gang om måneden lateralt på låret. Det gør ondt. Efterhånden har hun udviklet en fobisk angst for injektionerne. Der er intet problem ved blodprøver. Hun skal bruge en halv time hver gang for at mande sig op til at modtage injektionen. Det er traumatiserende og upraktisk for alle parter. Egen læge har derfor foreslået moderen og Susanne at opsøge mig mhp. hypnoterapi for den fobiske angst. Efter første behandling hos mig er fobien mindre, og hun kan nu modtage injektionen efter ti minutter. Ved anden konsultation lærer jeg patienten at bedøve injektionsstedet ved tankens kraft under hypnose.
Ved tredje besøg fortæller hun, at det lykkedes hende at bedøve stedet, mens hun sad i venteværelset, og at det ikke gjorde ondt denne gang. Hendes fobi for injektionen var også svundet. Det er nu knap tre måneder siden, at hun var hos mig, og virkningen har holdt sig. Det tror jeg, at den vil altid. Det, at det går godt, er selvforstærkende, tænker jeg.
Det hjælper på 80 pct.
Jeg har selv har været praktiserende læge i 30 år i Grenå. Jeg har været aktiv i faget også på det teoretiske plan. Jeg lærte for 15 år siden at lave hypnoterapi via Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, som især består af psykologer, tandlæger og læger. Der har i lægekredse officielt været en del modstand mod metoden til forskel fra mindfulness, som ellers ligner det meget. Jeg tænker selv, at det kunne have noget at gøre med, at vi forbinder hypnose med useriøs underholdning, hvilket det ikke har noget som helst at gøre med ud over samme betegnelse.
Jeg synes, at det er en skam, at alle »Susanner« ikke kan få glæde af metoden. Min erfaring er at 80% går hjulpet herfra. Indikationen skal selvfølgelig være i orden som i enhver anden terapi. Rigtig mange bliver ikke 100% raske, men mindre kan vel også gøre det. Susanne er en af de gode historier. Men hun var jo ikke blevet hjulpet, hvis ikke hun var kommet her. Man havde forsøgt alt andet.
Afslutter ofte efter tre behandlinger
Skulle vi nu ikke som fag prøve at tage metoden seriøst. Der er temmelig meget dokumentation om hypnoterapi. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose stiller gerne op med denne. Skulle vi ikke tage hypnoterapien ind i undervisningen af vordende læger og for den sags skyld også erfarne læger? Vi har lavet kurser på Lægedage – og kurserne var fuldtegnede og havde gode evalueringer. Men det er som om, der skal kæmpes og kæmpes for at få lov. Ledelsen af Lægedage skal nærmest presses for at tage kurset med, og efter to gange ønskede de ikke kurset mere på trods af gode evalueringer og fuldtegnede kurser. Flere læger, som havde deltaget, meldte sig efter kurset til uddannelsen i hypnoterapi. Jeg fornemmer at både PLO og DSAM også er temmelig skeptiske over for metoden. Jeg håber min fornemmelse er overdrevet.
Jeg mener ikke, at alle læger skal kunne beherske metoden, men det ville være godt for »Susannerne«, at deres læger kender metoden og ved, hvem der behersker den. Jeg selv har afvist en del, fordi de ikke var målgruppen. Jeg har afsluttet en del efter tre behandlinger, hvis der ikke er sket fremskridt, men sådan har det været hele mit lægeliv med så mange andre behandlinger.
Jeg selv og Dansk Selskab for Klinisk Hypnose stiller os gerne til rådighed for at hjælpe til med, at flere i målgruppen kan få hjælp også af denne metode.
Susanne er ikke patientens rigtige navn, red.