Skip to main content

Hyponatriæmi - nogle tommelfingerregler

Konst. overlæge Mats Lindberg, Kong Christian X's Gigthospital, Gråsten. Lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt. E-mail: mli@dadlnet.dk pdf-udgave Konst. overlæge Mats Lindberg, Kong Christian X's Gigthospital, Gråsten. Lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt. E-mail: mli@dadlnet.dk Konst. overlæge Mats Lindberg, Kong Christian X's Gigthospital, Gråsten. Lægemiddelkonsulent i Sønderjyllands Amt. E-mail: mli@dadlnet.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
2 min.

Tak til Ellen Astrid Holm (EAH) og medarbejdere for to gode artikler om hyponatriæmi i Ugeskrift for Læger den 1. november (2004;166:4023-6, 4033-7). Uden at på nogen måde at være uenig med forfatterne vil jeg gerne pointere nogle praktiske tommelfingerregler vedrørende symptomatisk kronisk hyponatriæmi, dvs. de ældre patienter - oftest kvinder - der bliver indlagt med symptomer som svimmelhed, hovedpine, konfusion eller letargi, og hvor man finder et S-Na under 125.

1. Søg årsagen til hyponatriæmien i patientens medicinliste

En række lægemidler kan forårsage hyponatriæmi. Det gælder især:

  1. Diuretika: Thiazider bliver ofte nævnt. Efter min erfaring stiger risikoen markant, når thiazider bliver kombineret med amilorid eller furosemid. Også ved kombination med NSAID stiger risikoen

  2. Antidepressiva: Især SSRI-præparater giver forholdsvis ofte hyponatriæmi

  3. Antiepileptika: Oxcarbazepin og carbamazepin giver meget ofte hyponatriæmi

  4. Øvrige lægemidler som NSAID, sulfonylureapræparater kan nogle gange være årsag til hyponatriæmi - især hvis de kombineres med thiazider. Det gælder selvfølgelig også ADH-analogen desmopressin

  5. I de få tilfælde, hvor man ikke finder en forklaring i medicinlisten, bør hjerteinsufficiens, polydipsi, og ikkemedicin-udløst SIADH overvejes.

2. Seponer de lægemidler, der kan give hyponatriæmi

Ofte kan de lægemidler, der kan forårsage hyponatriæmi, seponeres uden problemer. Hvis der er behov for diuretika (hjertesvigt), bør man nok udelukkende bruge furosemid.

3. Behandl med væskerestriktion

I EAH's materiale var der ingen dehydreret patient blandt de patienter, der havde S-Na < 125. Årsagen til hyponatriæmi var i stedet thiazidbehandling, SIADH, hjertesvigt og polydipsi. Ved alle disse diagnoser er væskerestriktion en enkel, sikker og effektiv behandling.

Jeg plejer at ordinere maksimalt 1.000 ml væske pr. døgn. Det giver, sammen med seponeringen af de udløsende lægemidler, en hurtig klinisk bedring og en gradvis normalisering af S-Na (dag for dag).

Infusion af isotonisk NaCl er normalt en ulogisk behandling, eftersom der ofte foreligger SIADH, dvs. en uhensigtsmæssigt stor sekretion af antidiuretisk hormon (ADH). I de situationer vil infusion af saltvand medføre, at saltet går ud med urinen, mens vandet resorberes. Efter min erfaringen forlænger man derved hyponatriæmiepisoden.

Indlægget har været forelagt Ellen Astrid Holm, der ikke har yderligere kommentarer, da Mats Lindbergs debatindlæg er en præcisering af, hvad der allerede står i artiklerne.