Idiopatisk kæmpecellemyokardit med dødelig udgang hos en 37-årig mand

Jeg har med stor interesse læst ovennævnte kasuistik [1] - dels fordi idiopatisk kæmpecellemyocarditis er en sjælden sygdom, dels fordi jeg er den patolog, som foretog obduktionen på den 37-årige mand, kasuistikken omhandler.

Kasuistikken hviler udelukkende på de histopatologiske forandringer, der blev påvist i myokardiet, og det vil derfor nok undre en del læsere, at kasuistikkens to forfattere begge er fra samme medicinske afdeling, og at artiklen kun udgår fra den medicinske afdeling og ikke også fra Patologisk Institut. Endvidere tror jeg, det vil undre mange patologer, at diagnosen »Idiopatisk kæmpecellemyokardit« kan stilles på den baggrund af en så lemfældig mikroskopibeskrivelse som anført i kasuistikken.

Den originale mikrobeskrivelse lyder da også som følger: »I alle myokardieafsnit findes dels størrelsesvarierende områder af hypertrofisk hjertemuskulatur, dels meget udbredte områder, hvor hjertemuskulaturen er destrueret og dels præget af nekrose, dels udbredt fibrose med karproliferation og fibroblastproliferation og en stedvis svær infiltration af lymfocytter, som ved immunhistokemisk undersøgelse viser sig at være domineret af T-lymfocytter og med mindre antal B-lymfocytter.

Der er desuden talrige, mangekernede, størrelsesvarierende kæmpeceller, men ingen steder dannes epiteloidcellegranulomer.

Der ses kun ganske få eosinofile granulocytter og ingen polymorfkernede granulocytter.

Der er ikke påvist viruslignende inklusionslegemer, bakterier eller andre mikroorganismer.

Der er ikke påvist friske myokardieinfarktområder.

Ved immunhistokemisk undersøgelse viser kæmpecellerne sig at være af makrofagoprindelse (positiv reaktion for KP1). Kæmpecellerne reagerer ikke for de myogene markører Desmin og HHF 35, som begge er positive i myokardiemuskulaturen.

Der foreligger en klassisk kæmpecellemyocarditis.

Da patienten ikke har nogen granulomatøs sygdom, reumatisk sygdom, toksoplasmose eller medikamentel overfølsomhed, må forandringerne klassificeres som idiopatisk kæmpecelle-myocarditis. Denne myocarditis må formodes at være årsag til patientens dilaterede kardiomyopati«. Histologisk diagnose: Kæmpecellemyocarditis (idiopatisk).

Det patoanatomiske afsnit i kasuistikken er en uacceptabel omskrivning og forkortelse af originalbesvarelsen.

Der er fejl/mangler i to af litteraturreferencerne, idet artiklerne af Aretz [2] blev publiceret i 1987 og ikke som anført i 1997. I artiklen af Litovsky et al [3] mangler 4/5 af artiklens titel.

Kasuistikker, som ikke kunne være skrevet uden undersøgelsesresultaterne fra en bestemt afdeling, burde ikke kunne publiceres, uden den pågældende afdeling har haft mulighed for medforfatterskab af blot én yngre læge.

Såfremt den publicerende afdeling ikke ønsker et sådant medforfatterskab, bør Ugeskriftets redaktion sikre sig, at undersøgelsesresultaterne er citeret korrekt og i et omfang, som er tilfredsstillende for den afdeling, som står inde for undersøgelserne.

Det kunne f.eks. ske, hvis man tilføjede et punkt i forfatterskabserklæringen med følgende ordlyd:

»Citater af undersøgelsesresultater fra specialafdelinger, som ikke indgår i forfatterskabet eller taksigelser er godkendt af en ansvarlig overlæge på den/de pågældende specialafdelinger«.