Ikke-evidensbaseret kommentar om nytten af madrasbetræk ved astma med husstøvmideallergi

I Ugeskriftet (2003;165:3596). kommenterede Holger Mosbech i rubrikken »Kort nyt - medicinske nyheder« et meget stort forsøg på 1.122 patienter med astma, som ikke påviste nogen effekt af mide- og allergentæt madrasbetræk, sammenlignet med placebobetræk [1]. Mosbech kritiserer forsøget for, at kun halvdelen af patienterne var allergiske over for husstøvmider, og at de fleste ved forsøgets start havde så få mider i madrassen, at »det sandsynligvis ikke ville give dem symptomer«. Mosbech anfører, at forsøgets konklusion derfor ikke lader sig overføre til danske forhold og henviser til, at et dansk placebokontrolleret forsøg påviste en halvering af steroidforbruget ved hjælp af madrasbetræk [2].

Mosbechs kommentar skaber forvirring om, hvad evidensen egentlig viser. For det første forbigår Mosbech, at forsøget heller ikke viste nogen effekt hos de 732 patienter, der var allergiske over for husstøvmider. For det andet kan Mosbech vel heller ikke vide, om allergenniveauet var for lavt, og han bruger da også forsigtigt ordet »sandsynligvis«. For det tredje er det danske forsøg - med kun 47 patienter - meget problematisk, f.eks. synes randomiseringen ikke at have ført til sammenlignelige grupper, blindingen er tvivlsom, og der er diskrepans mellem resultaterne i den endelige publikation og tidligere meddelte resultater [3].

For det fjerde går evidensbaseret medicin ud på at forholde sig til den samlede evidens, og ikke blot til et enkelt forsøg, som har givet de »rigtige« resultater. I artiklen i New England Journal of Medicine, som Mosbech kommenterer, skriver forfatterne, at deres negative resultat er i overensstemmelse med den Cochrane-oversigt, der foreligger [4]. Denne oversigt bygger på 29 forsøg (939 patienter) og er ved at blive opdateret med de nye forsøg.

Mosbech benytter litteraturen yderst selektivt, hvilket der desværre er tradition for, når det drejer sig om astma og husstøvmider. Det mest citerede forsøg i 70 traditionelle oversigtsartikler (dvs. usystematiske og ikke-evidensbaserede oversigter) er et ublindet forsøg med kun syv patienter i hver gruppe, hvor effektmålet ikke var klinisk, men hvor resultatet af en histaminprovokationstest var signifikant [5].

Der er ikke evidens for, at kemiske eller fysiske metoder til at reducere allergenforekomsten hos husstøvmideallergikere har nogen effekt. Den besked kunne patienterne og deres pårørende måske have større gavn af end Mosbechs kommentar.

SVAR