Indsatser for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen, har i juni 2020 udgivet »Farmakologisk behandling af akutte smertetilstande i bevægeapparatet«. Her gennemgår man farmakologisk behandling af akutte (< 14 dage) muskuloskeletale (MSK) smertetilstande i almen praksis og har ifølge rapporten fokus på nyeste viden om effekt og bivirkninger [1]. Beklageligvis er rapportens anbefalinger og konklusioner ikke tidsvarende og står i kontrast til det store arbejde, der har været inden for behandling af rygsmerter med henblik på at reducere forbruget af smertestillende medicin [2, 3].
Patienter med akutte lænde-ryg-smerter udgør den største gruppe med akutte MSK-smerter i almen praksis. I rapporten anbefales virkningsløs behandling i form af paracetamol ved svage akutte MSK-smerter på trods af, at man i et højkvalitets-RCT ikke finder øget effekt af paracetamol sammenlignet med placebo ved netop akutte lænde-ryg-smerter. Dette er endvidere i strid med Sundhedsstyrelsens egne retningslinjer på området [2]. Vedrørende NSAID inkluderer man to systematiske review om hhv. lændesmerter og ankelforstuvninger, som begge finder, at NSAID ikke har en klinisk relevant effekt i forhold til placebo. Til gengæld er bivirkningsprofilen veldokumenteret. Alligevel fremgår det af tabeller, at NSAID kan anvendes ved »svage til moderate smerter« igen i strid med nationale kliniske retningslinjer for behandling af akutte lænde-ryg-smerter [2].
Mest problematisk er dog gennemgangen af opioider, hvor der nævnes en række indikationer herunder akutte lænde-ryg-smerter med eller uden nervepåvirkning. Ifølge både danske [2] og internationale [4] guidelines er akutte lænde-ryg-smerter ikke en indikation for at anvende opioider. Set i lyset af opioidkrisen er det uhensigtsmæssigt, at praktiserende læger ordinerer opioider på indikationen akutte lænde-ryg-smerter.
I de senere år er der sket et paradigmeskifte i behandlingen af akutte MSK-smerter væk fra farmakologisk behandling [3]. For eksempel anbefaler American College of Physicians [5], at patienter og klinikere ved både akutte og kroniske rygsmerter vælger ikkefarmakologisk behandling. I den danske rapport fremhæver man da også, at farmakologisk behandling altid bør suppleres af information og nonfarmakologisk behandling, og faktaboksen fremhæver en nonfarmakologisk tilgang til MSK-smerter [1].
Dette ændrer dog ikke ved, at smertelindrende medicin – uanset stof – har en meget lille plads i behandlingen af akutte MSK-smerter og i særdeleshed rygsmerter.
Fakta
Svar fra Sundhedsstyrelsen: Bred beskrivelse af mulighederne for farmakologisk smertebehandling
Referencer
Litteratur
Lund M, Madsen GK, Gram-Hansen J et al. Farmakologisk behandling af akutte smertetilstande i bevægeapparatet. Rational Farmakoterapi nr. 8 2020.
Stochkendahl MJ, Kjaer P, Hartvigsen J, Kongsted A, Aaboe J, Andersen M mfl. National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy. Eur Spine J 2018;27:60-75.
Foster NE, Anema JR, Cherkin D et al. Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. Lancet 2018;391:2368-83.
Savigny P, Watson P, Underwood M. Guideline Development Group. Early management of persistent non-specific low back pain: summary of NICE guidance. BMJ 2009;338:b1805.
Qaseem A, Wilt TJ, McLean RM et al. Clinical Guidelines Committee of the American College of Physicians. Noninvasive Treatments for Acute, Subacute, and Chronic Low Back Pain: a clinical practice guideline from the American College of Physicians. Ann Intern Med 2017;166:514-30.