Iltfattig ny organpolitik

Folketinget traf den 12. juni en beslutning, der indebærer, at alle over 18 år skal opfordres til at tage stilling til, om de vil være organdonor. Baggrunden for den ny beslutning er at finde i de sørgelige rapporteringer om dødsfald og nedsat livskvalitet fra organventelisternes front. Alene i Danmark døde der sidste år mere end 50 mennesker på ventelisten til organer. Af de syge mennesker, der får et organ, står mange på venteliste (f.eks. venter ca. 600 personer i Danmark på at få et nyt organ) og flere af disse i op til flere år. Det er en ventetid, der er præget af nedsat livskvalitet, for både den ventende og hendes pårørende, og en ventetid, der er fuld af bekymringer for, om livet er ved at være slut for en selv eller en, man elsker meget højt. Det er forrykt, at disse mennesker dør og lider unødigt, når små ændringer i Danmarks måde at rekruttere donorer på kan redde dem. Den ny lov er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, og man kan håbe, at det vil øge antallet af individer, der vil give grønt lyst til, at man bruger deres organer, hvis de engang bliver hjernedøde. I Danmark er det kun 14% af befolkning, der har ladet sig registrere i donorregistret. Og det er en kendsgerning, selv efter den seneste massive informationskampagne.

Men hvorfor være så forsigtig og nøjes med at opfordre til stillingtagen. Undersøgelser har vist, at i lande som Spanien, Østrig og Belgien, hvor man har et såkaldt opting out-system, er der tre gange så mange organer til rådighed, som der er med det danske opting in-system. Et opting out-system betyder, at alle individer automatisk er potentielle organdonere, og såfremt de ikke ønsker at være det, skal de selv melde sig ud af registret. Et opting in-system betyder omvendt, at man selv skal melde sig ind for at blive registreret. En ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har udført for Nyhedsavisen, viser, at 50% af danskerne mener, at loven bør ændres, således at vi i Danmark får et opting out-system, eller som det også bliver kaldt »organdonation ved formodet samtykke«. Ved begge systemer bliver borgernes eget valg respekteret, så frivilligheden er i højsæde. Men ved at benytte et opting out-system peger de fleste data på, at vi kan redde liv. Men fastholdes et opting in-system, er resultatet, at vi lader folk dø, som vi kunne redde. Med den nye beslutning sender folketinget et signal om, at de mener, at der skal gøres noget ved den dødelige organmangel, men hvorfor ikke vælge en strategi, som vi ved giver flere organer. Det er umoralsk, at eksperimentere med folk på en venteliste, i stedet for at give patienterne den »medicin«, der virker bedst.

Det undrer mig desuden, at ingen har diskuteret følgende forslag: Giv dog et skattefradrag til folk, der giver tilladelse til, at deres organer kan anvendes til transplantation (selvfølgelig kun efter deres død!). Med et skattefradrag på f.eks. 2.000 kroner om året, er det sandsynligt, at antallet af potentielle organdonorer vil stige. Vi accepterer jo i forvejen, at folk får et skattefradrag, når de donerer mere end 500 kr. til velgørende organisationer; hvorfor så ikke give folk et skattefradrag, når de ved at melde sig som organdonorer kan være med til at redde menneskeliv?

At anvende økonomiske incitamenter i bestræbelserne på at motivere folk til at blive organdonorer kan nok få blodet i kog hos nogle mennesker. Men hvorfor er det kun alle andre end donorerne, der skal have noget ud af organdonation? Modtagerne af organer får livet, sundhedspersonalet får deres løn og den ekstra prestige, der ofte er forbundet med at arbejde med organtransplantation, medicinalfirmaerne tjener penge på den medicin, som folk, der har fået et fremmed organ, skal indtage. De potentielle donorer får, ud over god samvittighed, intet! Det er en unfair fordeling. Donorerne har, om nogen, fortjent noget for deres indsats.

Vi må ikke bare lade mennesker dø på ventelisten til organer. Vi må gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dem. I lyset af, at der efter intens informations- og reklamekampagne kun er cirka 14% af befolkningen, der har tilmeldt sig donorregisteret, må der andre midler i brug. Vi må med andre ord lægge hovedet i blød og finde ud af, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for os at blive registreret som organdonor. Et opting out-system evt. kombineret med opfordring til stillingtagen og et skattefradrag er et god bud. Et bud, der modsat den dugfriske folketingsbeslutning med sikkerhed kan redde liv. Måske også dit eget eller dit barns liv.