Skip to main content

Indlægssedler i medicin forvirrer patienterne

Annette Foged, farmaceut, Afdeling for Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet & Lars Bjerrum, seniorforsker, Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet

1. nov. 2005
3 min.

En 50-årig mand henvendte sig på apoteket for at tilbagelevere en pakke Celebra (celecoxib), som han samme dag havde fået ordineret af sin læge. Igennem ca. 20 år havde han brugt forskellige NSAID-gigtmidler. Han havde nu kontaktet sin læge, fordi han havde fået ondt i maven. De blev enige om, at han nok ikke kunne tåle de gigtpiller, han plejede at få, og lægen ordinerede i stedet for Celebra. Efter han var kommet hjem og havde læste indlægssedlen på Celebra, blev han imidlertid forskrækket og følte sig fejlinformeret af lægen. Han besluttede sig derfor til at aflevere de nye tabletter og i stedet købe en pakke Ipren (ibuprofen), som han kendte fra tidligere, og som kunne købes i håndkøb. Han havde læst indlægssedlen på Ipren og syntes ikke, disse tabletter var nær så farlige som Celebra.

Det sker jævnligt, at patienter bliver utrygge, når de læser, hvad der står på indlægssedlerne. Indlægssedler på nye lægemidler har ofte en mere omfattende beskrivelse af bivirkninger, potentielle interaktioner og forholdsregler vedrørende brug end indlægssedler på ældre lægemidler. For patienterne kan det være svært at få øje på fordelene ved et nyt middel. Indlægssedler på identiske lægemidler, markedsført af forskellige firmaer, indeholder ikke de samme informationer.

Henvendelser på et apotek fra bekymrede patienter har dannet baggrund for en undersøgelse af de oplysninger, der gives til brugeren gennem indlægssedlerne [1]. Indlægssedlerne på identiske præparater indeholdt forskellige oplysninger om bivirkninger, interaktioner, forholdsregler vedrørende graviditet og amning og indikation. For patienter, der var i fast medicinsk behandling, og som oplevede hyppige præparatskift pga. prisændringer, var problemet særlig stort.

Det er forståeligt, at en diabetiker, som tager Capoten (captopril) for at forebygge nefropati, bliver forvirret og tror, at apoteket har udleveret forkert medicin, når f.eks. Capoten ved substitution bliver til Captodan (captopril). Captodan er kun registreret til behandling af hypertension og nedsat hjertefunktion, og indlægssedlen oplyser intet om, at det også kan bruges til forebyggelse af nyresygdom hos diabetikere. Det er også forståeligt, at en patient med glaukom bliver forskrækket, når øjenlægen lige har fortalt, at de øjendråber, der måske skal tages livslangt, kun har få og sjældne bivirkninger. Indlægssedlen indeholder 47 forskellige bivirkninger, heraf flere livstruende. Ved substitution kan patienten få udleveret et identisk præparat, hvor indlægssedlen kun præsenterer fem bivirkninger. Gravide i behandling med budesonid kan i indlægssedlen fra et firma læse, at »behandlingen bør undgås - det vides ikke om lægemidlet kan fremkalde unormal fosterudvikling« og i indlægssedlen fra et andet firma, »at der ikke er noget, der tyder på, at lægemidlet vil skade mor eller barn«.

SVAR


Referencer

  1. Bjerrum L, Foged A. Patient information leaflets - helpful guidance or a source of confusion? Pharmacoepidemiol Drug Saf 2003;12:55-9.