Ingen må blive syg af at gå på arbejde

Næsten en ud af fire læger med patientkontakt oplever i høj eller i meget høj grad arbejdsrelateret stress. Yderligere 42 procent oplever, at de i nogen grad er stressede. Kun syv procent siger, at de slet ikke er stressede i deres dagligdag. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Yngre Læger, som Ugeskrift for Læger omtalte for nylig.

Desværre kommer tallene næppe bag på nogen. Dels fordi rigtigt mange af os oplever travlheden, når vi går på arbejde. Og dels fordi tidligere undersøgelser har vist præcis det samme. At alt for mange læger føler sig stressede på arbejde. At mængden af opgaver ikke passer til antallet af ansatte. Og at der mangler kolleger; både læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. 

Der er i den grad grund til at være bekymret over tallene. Ligesom der er grund til at være bekymret over, at der ikke er sket tilstrækkeligt for at imødegå presset på lægerne, siden vi i Yngre Læger foretog en tilsvarende undersøgelse for fire år siden.

Vores undersøgelse vender op og ned på forventningen om, at det især er de nyuddannede læger, der føler sig stressede. For en del af stressen for de nyuddannede handler om, at det tager tid at vænne sig til lægerollen og det ansvar, der følger med. Man kunne håbe, at oplevelsen af stress ville aftage igen, når man falder mere til i rollen og i faget.

Men virkeligheden ser anderledes ud. Undersøgelsen viser, at også speciallæger med mange års lægeerfaring er påvirket af arbejdsrelateret stress. Faktisk er der næsten ingen forskel på, hvor meget stress KBU-læger, hoveduddannelseslæger og speciallæger oplever.

Stress går dermed ikke over med alder og med erfaring. Belastningen varer ved. Og det burde få alle advarselslamper til at lyse.

For det vidner om, at speciallægerne er endda voldsomt pressede. De skal både sikre driften og samtidig trække et stort læs, når det kommer til overarbejde, til ansvar og til supervision og uddannelse af yngre kolleger. Det er helt uholdbart. Speciallægerne er rygraden i sundhedsvæsenet og på sygehusene, og de skal holde i mange år endnu.

Vi ved, at stress over en længere periode er skadeligt, både for den enkelte læge og for de patienter, som lægen skal tage sig af. Tallene i vores undersøgelse viser da også, at stress giver flere sygedage. Og undersøgelsen dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor travlt man har, om man oplever arbejdsrelateret stress, og om man oplever, at patienterne får den rette behandlingsmæssige kvalitet. Jo mere stresset man er, jo dårligere oplever man behandlingskvaliteten. Det gælder både uddannelseslægerne og speciallægerne. 

Et godt arbejdsmiljø er en af de vigtigste faktorer for rekruttering af medarbejdere til en arbejdsplads. Det gælder også i lægeverdenen. Derfor er det indiskutabelt, at arbejdsmiljøet skal prioriteres på alle niveauer, når vi taler om at forbedre vores sundhedsvæsen, og at en del af den indsats skal foregå tæt på lægerne. Det handler bl.a. om meget nære ting. For eksempel om forudsigelighed, god vagtplanlægning, kontinuitet i patientbehandling, at spise og holde pause med sine kolleger og psykologisk tryghed til at begå fejl og ytre sig. Alle er forhold, som ikke behøver at koste penge, men som er sværere at opnå, når der er travlt.

Vi ser mange gode eksempler på, hvordan det kan lykkes at skabe et godt arbejdsmiljø, tiltrække de medarbejdere, der er brug for, for dermed at gøre arbejdsmiljøet endnu bedre. Men det kræver, at lederne går forrest.

Som læger er vi vant til, at travlhed og uforudsigelighed er et arbejdsvilkår. Men det må dårligt arbejdsmiljø og stress aldrig være. Det skal tages alvorligt. Af os som fagforening og af lederne og arbejdsgiverne, der er ansvarlige for et godt arbejdsmiljø. Og så naturligvis af politikerne, der i sidste ende er ansvarlige for prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Derfor er jeg glad for, at regeringen netop har lanceret en sundhedspakke, der vil tilføre sundhedsvæsenet ekstra ressourcer. Mest til kræftområdet men også til andet. Men hvis ikke kapaciteten i form af flere læger og andre sundhedsfaglige kolleger øges, vil de ekstra ressourcer ikke rykke nok, og her findes ingen svar i sundhedspakken.