Insufficient kvalitetsbedømmelse af blodtrykskontrol

I Ugeskrift for Læger (2009;171:594-9) præsenterer N. Roseva-Nielsen et al blodtryksdata fra patienter, der var henvist til revaskularisering fra Holbæk Sygehus. Tolv måneder efter indgrebet var 261 konsekutive patienter blevet indkaldt, og forfatterne var ikke imponerede over det, de målte - artiklens titel er »Insufficient blodtrykskontrol efter koronar revaskularisering«. Ud fra de gængse kriterier for henholdsvis konsultationsblodtryksmåling og ambulant blodtryksmåling hos ikkediabetikere på <140/90 og <135/85 mmHg samt henholdsvis 130/80 og 125/75 for diabetikere vurderer man, at mere end halvdelen af patienterne ikke var tilfredsstillende reguleret. Endvidere pointeres det, at hos de patienter, som havde en hypertensionsanamnese, var 60% hypertensive på trods af, at 94,5% fik antihypertensiva.

Selv om forfatterne kan oplyse, at resultaterne ikke er ringere end resultaterne af tilsvarende undersøgelser, holder man sig ikke tilbage i forhold til at komme med rekommandationer: Man finder det utilfredsstillende, at kun få patienter var i tre- eller firestofsbehandling. Selv om man indrømmer, at et meget højt blodtryk trods alt var sjældent i den undersøgte patientgruppe, vurderer man, at tillæg af yderligere et antihypertensivum »formodentlig [ville] medføre, at markant flere patienter ville kunne klassificeres som velbehandlede«.

Det ligger jo uden for artiklens rammer at vurdere, hvilke andre konsekvenser et sådant tillæg af antihypertensivum ville medføre, men på baggrund af vores praktiske erfaring med blodtryksbehandling i almen praksis vil vi gerne komme med nogle bud: tør hoste, hævede ben, træthed, svimmelhed og depression. Muligvis endog fald og brækkede lemmer. Om gevinsten ved at »kunne klassificeres som velbehandlet« for den enkelte patient står mål med konsekvenserne af øget polyfarmaci, er jo netop det, som diskuteres, når patienten kommer til blodtrykskontrol - såvel i ambulatoriet som hos deres praktiserende læge.

Forfatterne konkluderer, at den antihypertensive behandling »formentlig let kunne intensiveres og bedres«. Det er jo en påstand, som forhåbentlig snart kan kvalificeres. I øjeblikket indberetter ca. 10% af danske praktiserende læger data - bl.a. vedrørende medicinordinationer og blodtryk - til Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD) ved hjælp af et datafangstmodul. Data kan give lægen et samlet populationsoverblik, ligesom man kan foretage benchmarking i forhold til kolleger - i øjeblikket dog kun for diabetespatienter. Det er vores håb, at sådanne data fremover kan kvalificere debatten om, hvad der i praksis er god kvalitet af f.eks. antihypertensiv behandling af patienter, der er behandlet for hjertesygdom.

Interessekonflikter: Jørgen Steen Andersen, Henrik Schroll og Lars Rytter er konsulenter i Dansk Almenmedicinsk Kvalitets-Enhed, som er ansvarlig for udvikling og implementering af bl.a. Sentinel-datafangst-modulet. Henrik Schroll er tillige leder af DAK-E IT, som varetager den daglige drift af DAMD.