Interessen for medicinsk cannabis fortæller historien om uforløste smertepatienter

Som en af de få speciallæger i almen medicin, der udskriver medicinsk cannabis, bemærker jeg det naturligvis, når en række patientforeninger offentliggør en undersøgelse om danske patienters holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin. Undersøgelsen har fået begrænset dækning, hvilket måske især skyldes, at vi lever i helt ekstraordinære tider. Trods en række metodeproblemer rummer undersøgelsen en række interessante resultater, som fortjener opmærksomhed. Der sidder således masser af patienter rundt om i landet, som – uagtet COVID-19-epidemien – oplever en utilstrækkelig effekt af den smertemedicin, de tager. Deres tilstand er måske ikke livstruende, men alligevel forfærdelig.

Af patientundersøgelsen fremgår det, at 82% af de personer, som bruger eller har brugt cannabis som medicin, angiver at have brugt cannabis mod smerter. Andre årsager til at anvende cannabis medicinsk er for at sove bedre (49%) og for at slappe af i kroppen (40%). 54% oplyser, at de har haft en god smertelindrende effekt af behandling, mens 44% rapporterer om bedre søvn og 40% har fået mere ro i kroppen. Hvad siger resultaterne mig som læge?

God effekt på mange, men ikke alle

Undersøgelsen bekræfter, hvad andre lignende undersøgelser tidligere har vist, nemlig, at mange oplever en god smertelindrende effekt ved brug af medicinsk cannabis. Godt halvdelen. Men tallene viser også, at det langtfra er alle, der har en god effekt af behandlingen. 22% rapporterer, at de ikke har oplevet en effekt. Akkurat som det gælder for mange af de traditionelle lægemidler, som patienterne også anvender, og hvis utilstrækkelighed er den direkte årsag til, at de leder efter supplerende behandlingsmuligheder.

Undersøgelsens resultater vedr. behandlingseffekt svarer også fint til de kliniske erfaringer, jeg selv har indhøstet efter at have behandlet henved 300 patienter med cannabis eller cannabisbaseret medicin under forsøgsordningen. Behandlingen virker rigtig godt på mange, men ikke på alle. Til gengæld er bivirkningerne få og lette. Dette ifølge både mine patienter og den nationale bivirkningsstatistik, som Lægemiddelstyrelsen udgiver. På den baggrund burde supplerende smertebehandling med medicinsk cannabis være en oplagt mulighed for tusinder af patienter, der ikke oplever en tilstrækkelig smertedækning. Men det er den ikke. Og patientundersøgelsen giver et godt indblik i, hvorfor det forholder sig sådan.

Patienterne tror, lægen siger nej

27% af de patienter, der ikke har talt med deres læge om ordination af medicinsk cannabis, angiver følgende begrundelse: »Jeg har hørt, at lægerne ikke vil udskrive cannabis som medicin«. Denne forestilling er udbredt i patientkredse. Undersøgelsen viser imidlertid også, at mange læger – også praktiserende – er imødekommende over for at tale med deres patienter om cannabis som medicin.

I undersøgelsen havde 812 patienter talt om emnet med deres praktiserende læge. Af disse oplevede 43%, at lægen i høj eller i nogen grad var imødekommende, mens 33% oplevede, at deres praktiserende læge slet ikke var imødekommende over for at tale om emnet. Blandt praktiserende speciallæger og hospitalslæger var andelen af imødekommende læger endnu større. Så er det i virkeligheden en myte, at lægerne hverken vil tale om medicinsk cannabis eller udskrive den? Det korte svar er: ja og nej.

Min oplevelse er, at mange patienter på forhånd har afskrevet muligheden for, at deres læge vil ordinere medicinsk cannabis. Derfor tager de ikke emnet op. Hvorfor ødelægge den gode stemning, tænker mange patienter, der måske føler sig særligt sårbare på grund af mange smerter og deraf stor afhængighed af lægen.

Men jeg observerer samtidig, at flere praktiserende læger bløder en smule op. De vil gerne tale om mulighederne for behandling med medicinsk cannabis. Emnet er ikke helt så farligt, som det har været, men ordinere medicinsk cannabis, nej, det vil de færreste fortsat. Det må andre tage sig af. Og heri ligger et kæmpe problem, set med mine øjne.

Hvor går patienterne hen?

Patienternes interesse for medicinsk cannabis synes usvækket, så hvordan regerer de på, at der i praksis ikke er adgang til behandling – på trods af forsøgsordningen? Patientundersøgelsen giver en række interessante svar på det spørgsmål.

Først og fremmest fremgår det, at patienterne tilsyneladende har opgivet troen på, at lægerne vil ordinere medicinsk cannabis. Undersøgelsens deltagere, der har erfaring med medicinsk cannabis, siger for et stort flertals vedkommende (79%), at de får cannabis uden om en læge. Kun 21% har fået en recept. Kæmpe paradoks, idet 72% af samtlige respondenter samtidig mener, at cannabis som medicin kun bør kunne fås på recept fra en læge.

I stedet for at henvende sig til lægen vender patienterne sig andre steder hen. Den helt dominerende kanal er nettet, som 40% af dem, der bruger eller har brugt cannabis benytter sig af. Private sælgere – det vi andre kalder pushere – benytter 25% sig af, mens venner og familie i 19% af tilfældene har været behjælpelige med at skaffe den medicinske cannabis. 4% oplyser, at de selv dyrker cannabis til medicinsk brug. Konklusionen synes ret klar: Hvor der er en vilje, er der en vej – også selvom den fører direkte ud i lovovertrædelser.

Undersøgelsen tydeliggør, at lægernes manglende vilje til at komme patienterne i møde ikke bliver besvaret med resignation, men med at henvende sig til kriminelle, der leverer den adgang til cannabis, som den politisk vedtagne forsøgsordning ikke formår.

Med afsæt i mine erfaringer med smertebehandling, tror jeg, at medicinsk cannabis er kommet for at blive. Personligt foretrækker jeg, at det er en læge, der overvåger behandlingen og har snor i udleveringen. Mange smertepatienter er uforløste og oplever, at deres lægeordinerede medicin giver en utilstrækkelig lindring. Den følelse forsvinder ikke. Det centrale spørgsmål er derfor fortsat, hvordan samfundet møder patienternes behov, når det gælder adgang til lovlig behandling med medicinsk cannabis.