IRF er alvorligt svækket

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatter til én artikel i Rationel Farmakoterapi 2008 om middellevetid og medicin, modtog honorar.

I nstitut for Rationel Farmakoterapi (IRF) er i løbet af 12 år blevet et brand med stor troværdighed og uafhængighed. Derfor var planerne om at nedlægge IRF i forbindelse med indfusioneringen af Lægemiddelstyrelsen i Sundhedsstyrelsen et chok. Det blev annonceret primo februar 2012 som en del af 100 mio. kr.-besparelsen i Sundhedsministeriet for så en måned senere at genopstå igen som mere eller (især) mindre selvstændig og uafhængig enhed, der samtidig var blevet mandskabsmæssigt mindre, og nok ikke skal hedde IRF.

Der melder sig flere spørgsmål: Hvorfor netop spare ved lukke IRF? Hvorfor var kritikerne af lukningen betænkelige ved integrationen i Sundhedsstyrelsen? Og vigtigst: Hvordan sikrer man den bedste uafhængige sammenlignende rådgivning om rationel farmakoterapi baseret bl.a. på forholdet mellem effekt og omkostninger.

De faktiske forhold

IRF skal fremme rationel farmakoterapi, bl.a. om den lægemiddelbehandling, som giver den største effekt, de færreste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige behandlingspris. IRF's faglige uafhængighed, integritet og troværdighed er afgørende.

Evalueringen fra 2007 [1] viste, at IRF er en unik institution i nordisk sammenhæng. Evalueringen viste, at IRF gør det godt. De praktiserende læger var meget tilfredse og havde stor tillid til bladet Rationel Farmakoterapi.

IRF's bevilling på finansloven var i 2011 på knap 10 mio. kr. Bemandingen er omkring otte årsværk, p.t. med flere vakancer. Det skal bl.a. holdes op mod en omsætning på knap 12 mia. kroner pr. år for receptpligtig medicin, hvoraf langt størstedelen ordineres af praktiserende læger.

Ikke stor besparelse?

En integration med Sundhedsstyrelsen skaber ikke besparelser svarende til IRF's budget, hvis man viderefører IRF's aktiviteter stort set uændret. Sundhedsministerens svart på et §20-spørgsmål [2] klargjorde, at IRF fortsat skulle have sin egen bevilling på finansloven, men svarede ikke på, hvor stor bevillingen ville blive. Ifølge forlydender reduceres bemanding til en læge, to farmaceuter og en sekretær, der altså skal lave det samme, som otte personer lavede tidligere - og chefen er ikke farmakolog. Med andre ord: et alvorligt svækket IRF.

Kernen i diskussionen om IRF er uafhængig rådgivning og sammenlignende information om lægemidler. Vel at mærke uafhængighed af alle særinteresser: industrien, lægefaglige og politiske/offentlige myndigheder. Dette sikres bedst ved, at der fortsat er tale om et institut, som ikke er en fuldt integreret del af en myndighed (styrelse), sådan som det bliver tilfældet i Sundhedsstyrelsen. Punkterne i § 20-svaret sikrer ikke uafhængighed - i bedste fald blot et værn mod budgetmæssig udsultning. Billedet med Goliat og David er ikke misvisende, blot er David blevet svækket og skal være endnu skarpere med stenslyngen, men er måske for svækket?

Uafhængighed er central på et område med massive økonomiske interesser hos såvel producenter som offentlige myndigheder og bjerge af dokumentation, som kan være svære at sortere i og tolke med en kølig hjerne.

Det fremhæves ofte, at Sundhedsstyrelsen yder uafhængig rådgivning, men med sundhedslovens formulering om, at »Sundhedsstyrelsen er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, der bistår ministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmæssige anliggender«, er der ikke tvivl om, at styrelsen skal følge politiske instrukser. Dette vil også gælde IRF.

Den simpleste løsning ville være at overføre den nuværende konstruktion med IRF uændret til Sundhedsstyrelsen med det, der i dagens omtale i forhold til Lægemiddelstyrelsen kaldes et delvist uafhængigt institut, inkl. en stærk faglig institutleder - og et uændret budget. Man skal passe på med ikke at gøre det ideelle til det muliges fjende. Der har været røster om at give IRF status f.eks. svarende til Det Nordiske Cochrane Center, men IRF skal være tættere på dagligdagen for at få indflydelse. En anden mere realistisk mulighed ville være at arbejde videre med tankerne om et nationalt prioriteringsinstitut a la NICE, hvor man også, som ved NICE, placerer udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer og evt. sammentænker det med arbejdet i RADS.

> Svar:

Enhedschef, overlæge Søren Brostrøm, Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen. E-mail: sbro@sst.dk

Interessekonflikter: ingen

Kjeld Møller Pedersen har fuldstændig ret i vigtigheden af uafhængig lægemiddelinformation, og Sundhedsstyrelsen vil selvfølgelig gøre, hvad der er muligt for at videreføre IRF's kerneopgaver. Men vi må selvsagt arbejde inden for de givne rammer. Det er som bekendt en politisk beslutning at BoligJobordningen, der giver skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet, skal finansieres gennem en reduktion af centraladministrationens udgifter til løn og øvrig drift på 5 pct. årligt. Disse tilpasninger har ramt alle dele af centraladministrationen, også de finanslovsfinansierede opgaver i den tidligere Lægemiddelstyrelses opgaver, som IRF var en del af.

IRF er således blevet beskåret på samme vilkår som den øvrige rådgivning og information, der er blevet varetaget for offentlige midler af bl.a. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, Patientombuddet mv.

IRF's aktiviteter vil også blive påvirkede af den økonomiske tilpasning, og for at få økonomien til at passe med realiteterne må vi desværre reducere antallet af månedsblade fra 12 til 10 pr. år, øge deltagerbetalingen på IRF's kurser og i øvrigt tilpasse antallet af kurser og andre aktiviteter.

Uafhængigheden af IRF's opgavevaretagelse i Sundhedsstyrelsen er uforandret ift. forholdene i den tidligere Lægemiddelstyrelse, idet medarbejderne vil fortsætte deres ansættelse i en enhed, der er uafhængig af Sundhedsstyrelsens gebyrfinansierede virksomhed, ligesom de uændret vil have en faglig chef, der refererer direkte til Sundhedsstyrelsens direktion.

For at yderligere at sikre og styrke uafhængigheden i opgavevaretagelsen vil vi udvide kommissoriet for IRF's styregruppe, så patientrepræsentanter medinddrages i arbejdet.

Selvom de økonomiske tilpasninger giver os udfordringer ift. opgavevaretagelsen, ser vi også positive muligheder ved videreførelsen af IRF's opgaver i Sundhedsstyrelsen: IRF får - efter knap et års vakance - nu igen en faglig chef. At det er en speciallæge i gynækologi, der også har andre opgaver, og ikke en farmakolog, har sikkert både fordele og ulemper. Fordelene kunne være et bredere syn på opgaven, der bl.a. kan sikre et samspil og synergi med f.eks. det kommende arbejde med nationale kliniske retningslinjer, der jo dybest set har som sigte at sikre uafhængig sundhedsfaglig information, og måske på sigt kan udvikle sig til et projekt »rationel medicin«, der er bredere end farmakoterapi?

IRF er blevet et stærkt brand, og vi er enige i, at den stærke faglighed skal stå centralt. Vi håber derfor snarest at kunne besætte en speciallægestilling til arbejdet. Derved får IRF måske både en faglig chef og en klinisk farmakolog, og er dermed blevet styrket på to punkter ift. status i det forløbende år.