Skip to main content

Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel

Læs svar i bunden af dette indlæg.

Torben Harsløf overlæge ph.d. Diabetes og Hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital E-mail: torbhars@rm.dk Bente Langdahl professor overlæge dr. med. ph.d. Diabetes og Hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital Pernille Hermann lektor overlæge ph.d. Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Jens-Erik Beck Jensen overlæge ph.d. Endokrinologisk Afdeling Hvidovre Hospital Peter Vestergaard professor overlæge dr. med. ph.d. Endokrinologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Bo Abrahamsen professor overlæge ph.d. Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Anja Olsen professor Kræftens Bekæmpelse Peter Schwarz professor overlæge dr. med. Endokrinologisk Klinik Rigshospitalet . INTERESSEKONFLIKTER: ingen

2. sep. 2020
9 min.

Vi har med interesse læst statusartiklen »Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel« i Ugeskrift for Læger [1]. Isoflavoner er plantebaserede østrogenreceptoragonister. Her står, at man med isoflavoner kan behandle gener ved overgangsalder og hermed forhindre associeret knogletab, hvorfor »Isoflavoner har stort potentiale som langtidsvarig profylaktisk behandling«. I Ugeskrift for Læger bragte vi en statusartikel om isoflavoner [2] og advarede mod brugen, da sikkerheden er ukendt. Lambert et al skriver, at denne bekymring »er baseret på et lille antal kontroversielle og ureproducerbare in vitro-studier«. Det er usandt. Der er humane data, som viser association mellem isoflavonbiomarkører og risiko for brystkræft [3]. Hvis man vil anbefale »langtidsvarig« behandling, skal den være sikker. Andre østrogenreceptoragonister har vist sig at forårsage cancer og tromboemboli [4, 5]. Lambert et al mener dog, at »Epidemiologiske og kliniske data udelukker […] negative bivirkninger (ved isoflavoner)«, og anfører, at amerikanske faglige selskaber anerkender sikkerheden ved isoflavoner, og at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anfører »at der ikke er risiko for østrogenfølsom cancer«. I Danmark følger vi evidens og ikke anbefalinger baseret på udenlandske selskaber og autoriteter, og EFSA anbefaler selv flere data. RCT-studier har undersøgt effekten af isoflavoner på f.eks. brystvævsdensitet, men der er kun små og korte studier uden tilstrækkelig statistisk styrke til at påvise forskelle i cancerincidens. Vi kan nævne, at hvis man blot vil udelukke en fordobling af kræftrisikoen kræves et femårigt studie med over 2.500 deltagere. Intet studie har i øvrigt haft adjudikerede cancertilfælde som endepunkt. I forhold til isoflavoner til forebyggelse af såkaldt østrogenmangelknogleresorption skrives om bisfosfonater (BP), at »BP (er) en effektiv behandling af svær osteoporose og af osteoporose i kortere perioder«, og at »langvarig brug af BP (> 5 år) resulterer i en ophobning af mikrofrakturer«, og »at den beskyttende effekt for knoglebrud begrænses over tid«. Alle udsagn er forkerte. For BP-alendronat gælder, at ti års behandling er mere effektiv end fem års behandling efterfulgt af fem års pause, og der er effekt af vedvarende behandling i op mod 16 år [6]. Der er dog tilfælde af mild osteoporose, hvor man kan holde pause efter fem år. Hvad angår mikrofrakturer, er det ikke noget klinisk problem. Ved behandling med alendronat i 5-10 år er NNT for hoftebrud 38, mens NNH for atypisk lårbensbrud er mindst 1.449 [6], så fordelene ved langtidsbehandling overstiger rigeligt ulemperne. For isoflavoner gælder derimod, at de aldrig er påvist at forebygge frakturer i kliniske forsøg. Vi mener derfor (stadigvæk) ikke, at man bør anbefale isoflavoner som kosttilskud.

Fakta

Svar: Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel

Referencer

Litteratur

  1. Lambert MNT, Langkjer ST, Jeppesen PB. Isoflavoner som behandlingsmulighed ved østrogenmangel. Ugeskr Læger 2020 182:V11190643.

  2. Olsen A, Kyrø C, Schwarz P et al. Kosttilskud med planteøstrogener. Ugeskr Læger 2018;180:V04180286.

  3. Ward H, Chapelais G, Kuhnle GGC et al. Breast cancer risk in relation to urinary and serum biomarkers of phytoestrogen exposure in the European Prospective into Cancer-Norfolk cohort study. Breast Cancer Res 2008;10:R32.

  4. Rossouw JE, Anderson GL, Prentice RL et al. Risks and benefits of estrogen plus progestin in healthy postmenopausal women: principal results from the Women’s Health Initiative randomized controlled trial. JAMA 2002;288:321-33.

  5. An KC. Selective estrogen receptor modulators. Asian Spine J 2016;10:787-91.

  6. Abrahamsen B, Eiken P, Prieto-Alhambra D et al. Risk of hip, subtrochanteric, and femoral shaft fractures among mid and long term users of alendronate: nationwide cohort and nested case-control study. BMJ 2016;353:i3365.