Israel og demokrati

I oktober havde jeg et indlæg »Her vil ties, her vil bies« (Ugeskr Læger 2001; 163: 6170-1) med anbefaling af, at danske læger forholdt sig kritisk til deltagelse i videnskabelige møder i Israel. Jeg angav specifikt, at jeg ikke gik ind for en boykot af israelsk lægevidenskab, og at jeg betragtede Israel som et demokrati. Umiddelbart efter fremkomsten fik jeg positive tilkendegivelser fra tre læsere af Ugeskriftet.

Karin Helweg-Larsen (KHL) kommenterede mit indlæg (Ugeskr Læger 2001; 163: 6637-8). Hun hilste en diskussion velkommen men mente, at jeg ikke gik vidt nok i mine forslag om at påvirke israelske læger. Hun mente også, at jeg ikke havde ret i min opfattelse af Israel som demokrati.

Der var således forskelle i vort syn på Israel og på de konsekvenser, som danske læger burde drage på grund af den israelske politik i de besatte områder med de store sundhedsmæssige konsekvenser, der senest er beskrevet af Ole Hartling og KHL (Ugeskr Læger 2001; 163: 6938-40).

Den 27. november modtog jeg en kopi af et brev, hvor afsenders og modtagers navne var overlakkede. Indholdet var en kritik af, at Ugeskriftets redaktion optog generaliserende og »politiserende, antijødiske indlæg« med forslag om boykot af Israel. Brevskriveren fandt, at vore indlæg var i stil med 1930'ernes »Deutsche! - kauft nicht bei Juden«. Den pågældende mente endvidere, at ikke alle læsere af Ugeskriftet vidste, at KHL og jeg var »lidt specielle«.

Jeg havde været forberedt på kritiske bemærkninger til mit indlæg. Derimod havde jeg ikke forventet anonyme skriverier, hvori jeg bliver anklaget for at forfatte »politiserende, antijødiske indlæg«. Ordet jøde forekommer ikke i mit eller KHL's indlæg. I betragtning af den anonyme forfatters modvilje mod generaliseringer undrer det, at vedkommende ikke kunne se forskel på KHL's og mine synspunkter.

Forskelle i synspunkter mellem KHL og mig er mindre, end det kunne forekomme ved læsning af de to indlæg. Når jeg finder, at Israel er et demokrati, bygger det på, at den stemmeberettigede del af befolkningen kan vælge en regering, der går ind for forsoning i stedet for konfrontation, nye bosættelser og fortsat eskalering af volden. Som kuriosum kan nævnes, at informationsafdelingen i Israels ambassade har oplyst, at israelske statsborgere med bopæl i udlandet ikke har stem meret til Knesset, medmindre de er udsendt af den israelske stat. Beboere i bosættelserne i de besatte områder har stemmeret.

KHL har imidlertid ret i, at et land ikke kun kan bedømmes ud fra forholdet om stemmeret for dets borgere. Overtrædelse af basale menneskerettigheder kan ikke retfærdiggøres, selvom et flertal af de stemmeberettigede går ind herfor. Demokrati forudsætter deres overholdelse. Det er mit håb, at et flertal af den israelske befolkning vil forstå, at en sikker fremtid også for dem bygger på forhandling og forsoning. Danske læger bør ikke være med til at legitimere den nuværende israelske politik. Det var baggrunden for mit første indlæg.

Nils Rosdahl , Lyngby