Istanbul Protocol

Manual on the effective investigation and documentation of torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment. Professional training series no. 8

Tortur regnes for den alvorligste krænkelse af menneskerettighederne. »Krænkelse« er næsten en eufemistisk betegnelse for den villede ondskab og grusomhed og for den opfindsomhed, der lægges for dagen, når torturbødler med overlæg og omhu påfører et hjælpeløst medmenneske mest mulig smerte og ydmygelse. Man kan vanskeligt forestille sig en mere perverteret holdning til et andet menneske end den, torturbødlen har til sit offer, og det er derfor ikke underligt, at tortur har vidtrækkende og ødelæggende fysiske og psykiske konsekvenser for ofrene, for bødlerne selv og for det samfund, som betjener sig af tortur. Tortur anvendes systematisk i mere end halvdelen af verdens lande, og verden er så forvreden, at der ligefrem holdes møder og kurser for torturbødler.

Danske læger og Den Almindelige Danske Lægeforening har markeret sig tydeligt i behandlingen af torturofre og i kampen mod tortur. WMAs Hamborg-deklaration blev fx vedtaget efter Lægeforeningens formulering og initiativ (se Lægeforeningens Vejviser 2001/2, side 95-6). Påvisning af tortur og torturfølger er et vigtigt våben i forebyggelse af tortur, fordi det giver grundlag for at retsforfølge gerningsmændene. Siden 1980'erne har den såkaldte Minnesota-protokol været til rådighed for retsmedicinsk dokumentation af tortur m.m., og i 1991 blev denne manual udgivet officielt af FN. Men indtil nu har der været savnet en samlet undersøgelses- og dokumentationsmanual for levende torturofre, dvs. torturoverlevere. Dette savn udfylder Istanbul-protokollen.

Istanbul-protokollen blev fremlagt ved en konference i Istanbul marts 1999. Den 9. august samme år blev den overdraget til - og med stor glæde modtaget af - FN's Højkommissær for Menneskerettighededer, Mary Robinson. Det er den manual, som nu er udgivet af FN. Istanbulprotokollen er resultatet af tre års forarbejde med indsamling og analyse af referencemateriale. De successive udkast er under flittig og vedholdende ledelse af den amerikanske retsmediciner, Vincent Iacopino blevet »mailet« frem og tilbage mellem redaktionen og en større forfatterskare, som inkluderer de danske læger Lis Danielsen, Morten Ekstrøm, Karin Helweg-Larsen, Bent Sørensen og Henrik Klem Thomsen.

Protokollen indledes med en gennemgang af relevant folkeret og internationale konventioner og deklarationer. Den beskriver procedurer for efterforskning af tortur herunder udspørgen af ofre, vidner og gerningsmænd samt fremskaffelse og sikring af fysiske tegn på overgreb. Af størst praktisk betydning vil uden tvivl være afsnittene om torturmetoder og de objektive kliniske og parakliniske tegn på, at tortur har fundet sted.

Genève: United Nations, 2001. 73 sider. Kan hentes på www.unhchr.ch

Ole J. Hartling