Content area

|

Jan Lindebjerg: Homøopati er ikke naturmedicin - det er samtaleterapi med overtroisk overbygning

BLOG - En syvårig dreng døde for nylig, efter at forældrene havde fravalgt medicin til fordel for homøopati til behandling af drengens mellemørebetændelse. Hvordan kunne det ske?

Dagspressen bragte i juni 2017 en historie fra Italien med titlen ”Forældre gav syg syvårig naturmedicin: Nu er han død”. Kort fortalt så handler den om, at et barns forældre valgte homøopatisk behandling til deres barn med mellemørebetændelse i stedet for antibiotika. Den ubehandlede (homøopati er ikke rigtig behandling) mellemørebetændelse bredte sig til hjernen, hvorefter barnet afgik ved døden.

Ved naturmedicin vil vi forstå medikamenter, hvis farmakologisk aktive indholdsstoffer forekommer i dyre-, plante- eller mineralriget. Jeg kan godt forstå, at folk som er uvidende om homøopati, kan tro, at homøopatiske præparater hører hjemme under den kategori. Hvis man kigger på det homøopatiske varesortiment hos Matas, så ligner det grangiveligt alt muligt andet naturmedicin. En britisk undersøgelse fandt, at omkring 40% af de adspurgte troede, at homøopati er en slags urtemedicin.

  • Hvor rigtig naturmedicin har en vis plausibilitet, mangler den fuldstændigt for homøopati. Homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik. Det ser vældigt festligt ud, men er uden reelt indhold.

I min forrige blog omtalte jeg et homøopatisk præparat ved navn ”Excrementum Caninum” (betyder hunde hømhøm) som eksempel på idiotisk, alternativ behandling. Enkelte kommentatorer på facebook illustrerede fint ovennævnte forveksling, idet de fantaserede sig til, at præparatet havde noget til fælles med fæcestransplantation.

Det kan ikke lade sig gøre at give en udtømmende gennemgang af homøopati her. Men jeg vil fremhæve nogle aspekter af det, som giver et indblik i, hvad vi snakker om. Og jeg vil også benytte lejligheden til at illustrere, at man godt kan teste alternative behandlinger videnskabeligt – selvom der er tale om individualiseret behandling.

Homøopatiske grundprincipper

Homøopati blev opfundet for ca. 200 år siden af en tysker ved navn Samuel Hahnemann. Hahnemann beskrev/opfandt tre grundprincipper, som dannede basis for homøopati. To af grundprincipperne tror homøopaterne stadigvæk på, mens den tredje (stort set) er droppet. Jeg vil her fokusere på de første to af disse grundprincipper:

1) Lighedsprincippet

Et vigtigt element i homøopati er en antagelse af, at substanser, som fremkalder symptomer hos raske mennesker, kan fjerne disse symptomer hos syge, og dermed helbrede dem (homøopaterne kalder det ”stimulere kroppen til at helbrede sig selv”). Selvom man finde eksempler på, at konventionelle medikamenter kan give symptomer svarende til de tilstande, som de anvendes mod, så er det ikke en generel naturlov. Men homøopaterne er faste i troen på, at det forholder sig sådan.

Det er ud fra dette princip, vi skal forstå, hvordan homøopaterne er nået frem til de enkelte præparaters virkning. Denne virkning er fastlagt ud fra en såkaldt afprøvning. En afprøvning foregår ved, at 10-20 personer indtager præparatet over et tidsrum og fører en detaljeret dagbog i perioden. Disse dagbøger underkastes en analyse, og resultatet af disse analyser nedskrives i homøopaternes opslagsværk - Materia medica. Det er værd at vide, at der ikke er tale om blindede afprøvninger.

Det er på den baggrund, vi skal forstå, hvorfor homøopaterne kan finde på, at præparatet Excrementum Caninum er godt til teenagere, som ikke er til at drive udenfor en dør, er flove over deres forældre, og lider af høfeber. Det var simpelthen det, man analyserede sig frem til ved hjælp af sådanne afprøvninger.

Man kan så spekulere over en produktbeskrivelse på Matas’ hjemmeside om homøopatisk arsenik, hvor der står:” Bemærk, at indtagelse af dette homøopatiske lægemiddel bl.a. stimulerer appetitten og kønsdriften”. Ingredienslisten siger: ” Acidum arsenicosum (Arsenicum album) D30, Vand, Ethanol (sprit)”. Det er svært at lade være med at gisne om, hvilken fest der udspandt sig til den afprøvning.

2) Fortyndingsprincippet

De fleste, som har læst/hørt om homøopati, er med på, at homøopatiske præparater er kraftige fortyndinger (i vand eller alkohol) af udgangsstoffet. Men homøopati er langt mere idiotisk end blot behandling med kraftigt fortyndede urteudtræk. Hahnemann mente ikke, at det var selve stoffet, men dets sjæl, som betingede effekten.

Homøopaterne tror, at jo kraftigere fortyndet et præparat er, desto kraftigere er virkningen. Under fremstillingsprocessen bliver virkningen således forstærket ved hjælp af potensering, som omfatter serielle fortyndinger med kraftig omrystning mellem hver fortynding.

Man kan på præparatbeholderen aflæse, hvor kraftigt præparatet er blevet fortyndet. Hvis der f.eks. om ”Excrementum Caninum” står, at der er tale om en C30 potensering, så betyder det, at man har fortyndet midlet 1:100 i alt 30 gange (og rystet kraftigt mellem hver fortynding). I ovennævnte eksempel på homøopatisk arsenik står der, at det er en ”D30 potensering”. Her har man blot anvendt 1:10 fortyndinger (igen - 30 gange med kraftig omrystning undervejs). Man er således endt med en fortynding som svarer til C15. Pga. omrystningen mellem hver fortynding kan man ikke oversætte direkte fra effekt af et D30 præparat til effekten af et C15 præparat – tror homøopaterne.

For praktiske formål kan man gå ud fra, at der ikke er relevant farmakologisk aktivitet ved potenseringer højere end C5. Et præparat med en højere potensering end C12 indeholder ikke et eneste molekyle af det oprindelige stof.

Altså – Hvor meget hunde hømhøm er der i en flaske C30 Excrementum Caninum? Svar: Ikke en skid – der er kun dens sjæl (hvis den altså findes – jeg tvivler). Og tilsvarende er der heller ikke spor arsenik i præparatet fra Matas. Den øgede appetit og kønsdrift kan kun stamme fra vand og alkohol – sikke dog en snaps.

Unaturlige homøopatiske præparater

Der er en del præparater, som er baseret på menneskeskabte materialer. Man kan f.eks. købe et kombinationspræparat bestående af homøopatisk postevand C30, Rohypnol C30 samt tyrannosaurus rex C30. Et andet præparat er baseret på skibsvrag. Der er endda et præparat fremstillet af Berlinmuren (godt mod en følelse af adskillelse). Og igen – man indtager ikke beton, hvis man bliver behandlet med homøopatisk Berlinmur. Det er for længst fortyndet ud.

Der er også andre, mere fantasifulde præparater på markedet som f.eks. sydpolen af en magnet, lys fra Venus, måneskin og røntgenstråler.

Et præparat som hedder ”Hekla Lava” er fremstillet helt uden brug af vulkansk aske. Homøopaten fremskaffede opløsningen ved hjælp af meditation.

Der er simpelthen intet, som er for gakket til at kunne komme i homøopaternes Materia Medica – det skal bare have været gennem en afprøvning først, så man ”ved”, hvad det kan anvendes til.

For de særligt interesserede er der her yderligere et par eksempler på absurde præparater.

Er der alligevel noget om snakken?

Den homøopatiske konsultation: Et vigtigt og interessant aspekt er konsultationen hos en homøopat. En homøopat udvælger det præparat, hun/han vil behandle med, ud fra et samlet billede af patientens symptomer, livsstil, sind og spirituelle forhold mm. En konsultation kan derfor snildt tage en time eller mere. Det rejser naturligt nok spørgsmålet, om selve konsultationsprocessen og den medfølgende omsorg kan spille en rolle for de gavnlige effekter, som nogle af patienterne oplever.

Om Jan Lindebjerg:

Lægevidenskabelig embedseksamen fra Københavns Universitet 1992.

Overlæge ved Patologisk Afdeling, Vejle Sygehus siden 2001.

Klinisk lektor ved Syddansk Universitet siden januar 2016.

Dette var omdrejningspunktet for en blindet undersøgelse offentliggjort i 2011 vedrørende patienter med reumatoid artrit (leddegigt). Patienter blev randomiseret til homøopatisk konsultation eller ingen konsultation. Patienterne, som fik homøopatisk konsultation, randomiseredes herefter til behandling med individualiseret homøopatisk præparat, standard homøopatisk præparat eller placebo. Gruppen uden konsultation randomiseredes til behandling med standard homøopatisk præparat eller placebo.

Undersøgelsen fandt, at de gavnlige effekter fuldt ud kunne tilskrives konsultationsprocessen. Præparaterne gjorde ingen forskel overhovedet. Givet de homøopatiske præparaters natur er det forventeligt, og det er i overensstemmelse med det, man kan udlede af den righoldige forskningslitteratur på området.

På det seneste har homøopaterne kastet sig over piger, som mener, de er blevet skadet af HPV-vaccinen. Behandlingen, de bruger, kalder de CEASE. Den består af vitaminer/mineraler, et til personen udvalgt homøopatisk præparat samt (bortfortyndet) HPV-vaccine. De subjektive forbedringer, som rapporteres, er med høj sandsynlighed et resultat af konsultationen, og ikke en følge af en ”udrensning”.

Farer ved homøopati

Korrekt fremstillede homøopatiske præparater i høj potensering er i sig selv ugiftige. Men det er et problem, at en del homøopater anbefaler folk at fravælge vigtig konventionel behandling. Beretningen fra Italien er et godt eksempel. Og det er langt fra enestående.

Deres bud på et alternativ til HPV-vaccination er et andet eksempel. Her anbefales et kombinationspræparat indeholdende Thuja, kaliumsulfat og kviksølvjodid – alle i D6 potensering. Om et andet præparat indeholdende Thuja og svovl anføres det direkte, at det kan anvendes mod celleforandringer i livmoderhalsen.

Det sker også at præparaterne ikke er korrekt fortyndede. For nylig har man i USA set forgiftninger af små børn, som følge af et præparat baseret på galnebær (Atropa belladonna). Præparatet blev solgt som værende egnet til behandling af smerter ved tandfrembrud. Men produktionsfejl medførte kramper og dødsfald som følge af præparatets indhold af nervegifte som atropin, scopolamin mm.

Sammenfatning

Hvor rigtig naturmedicin har en vis plausibilitet, mangler den fuldstændigt for homøopati. Homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik. Det ser vældigt festligt ud, men er uden reelt indhold.

Homøopatiske principper er i direkte modstrid med kemi, fysik, fysiologi mm., og det er veldokumenteret, at der ikke er selvstændige virkninger af homøopatiske præparater.

Det er ugiftigt for kroppen men giftigt for sindet. Det kan få folk til at fravælge effektiv behandling af alvorlige lidelser. Hvis først man tror på homøopati, er der ikke langt til at tro på alt muligt andet farligt gøgl.

Forslag til supplerende læsning:

1) Det hurtige overblik

2) Online artikel på dansk skrevet af Ole Hartling (uddrag af bogen Bedst af Alle Verdener)

3) Edzard Ernst: Homeopathy – The Undiluted Facts. Bogen er fra 2016. Forfatteren har praktisk erfaring med homøopati – både som patient og behandler. Og han har lavet masser af forskning vedrørende alternativ behandling.

 

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer