Jeg har tiden på min side

Lille og livlig står han på scenen. Mick Jagger er 80 år gammel. Han kunne ligne en af dem fra min konsultation, når indholdet står på samtale. »Time is on my side« er trukket op af hatten og har trukket 84-årige Irma Thomas ind på scenen. Nu skal der samtales. To sværvægtere fra hver sin side af planeten. Sangen blev skrevet i 1963 til den dansk-amerikanske trombonist Kai Winding. Som avantgardemusiker ledte han efter mere mainstreammusik, flere jobs og penge. Året efter tilføjede Irma indhold fra sit liv med svigt fra sin ekselsker. Budskabet blev forstærket. Tiden er på din side, når du ved, du har opført dig ordentlig, når du har fornuften med dig, og når du agerer ærligt. Så vil tiden straffe modparten. Rolling Stones ledte efter numre, som kunne give adgang til den amerikanske scene. I 1964 nuppede de nummeret ud af hænderne på Irma, droppede hornet, indledte med en sprød guitar, og amerikanerne var solgt. Det var Irma også. I årevis lod hun ikke sangen komme over sine læber. Men torsdag den 2. maj 2024 i New Orleans står de side ved side. Flabet vrænget britisk stemme mod blød Louisiana-røst, hvid mod brun, spinkel mod stor. Fugtigheden er tæt på 100%, alt sitrer da den enes hånd tager den andens, og de sammen træder frem. Et fællesskab med en fælles stemme og et fedt nummer.

Samme nat vækker en notifikation mig. Vil jeg besvare et spørgeskema fra OK25-parterne PLO og RTLN om brugen af samtaleydelsen 6101? Det er helt uklart, hvad svarene vil blive brugt til, og hvor uenighederne egentlig ligger. Men vi har travlt, så data vil blive brugt i den aktuelle overenskomstforhandling. På den ene side sikres det, at alle bliver spurgt. På den anden side en risiko for tilfældig brug af data. Et natlig syn med Skadborg og Kühnau i samme uenighed som Jagger og Thomas om rettighederne til en idé flimrer i min jetlaggede hjerne.

Patientsamtalens oprindelse og betydning

Idéen med samtaleforløb med egne patienter tog sin begyndelse i slut-70’erne og blev forfinet op i 80’erne. Forskellige eksperimenter, publikationer og bøger med samtalen som omdrejningspunkt blev modnet. Fra en tid, hvor lægen fik 7 kr. og 33 øre for hver patientkontakt med en accept af korte spørgsmål og korte svar. En tid, hvor den autoritære lægerolle blev udfordret. En tid, hvor patientens udlægning af sin tilstand, symptomer og vilkår fik betydning i ny anden model – tid til samtale. Udgangspunktet var allerede fra begyndelsen, at tidsforbruget var længere end den korte kontakt, at der var mulighed for flere samtaler som i et egentligt forløb, og at læger, som anvendte metoden, skulle deltage i supervision. Tiltagene affødte 6101 som OK ydelse. Det er et metodisk værktøj, den enkelte praktiserende læge frem til nu har kunnet vælge at bruge.

Selv havde jeg nogle år på bagen og en kognitiv terapiuddannelse, før jeg gik i gang i slut-90’erne. Mange forsøg og supervisioner senere er det nu en fuldt integreret del af mit samarbejde med patienterne. Når »samtale« er i rummet, ændres alt. Der er altid roligt, og jeg lytter på en anden frekvens for at finde varme kognitioner, som lægger sig i vejen for patientens mulighed for at fremtræde psykisk robust. Jeg kender sygdommene, den sociale baggrund og evt. brug af psykofarmaka. I mit arbejde med patienten er jeg vant til, at tiden er knap, og vi skal prøve at nå videre hver gang. Der bliver ofte hændervridende grædt og hulket. Ingen sidder i den stol for sjov. I fællesskab samler vi stumper sammen og finde en sti, som patienten til næste gang kan prøve at betræde. Hjemmearbejder bliver opfundet i samtalen. Hvis overskuddet ikke er der endnu, må empati og medfølelse bane vejen først. Vi hænger på hinanden. Hvis ikke vi kommer videre, bliver vores relationen fremover dyster og dårlig.

Udvidet samvær med patienten

Aktuelt er der fokus på lægens samvær med patienten på en udvidet facon. En artikel i UFL præsenterer det udækkede behov, hvor læger kan være med patienten i den medmenneskelige samtale og ikke kun stille diagnose, iværksætte behandling og komme med prognostisk skøn. Indsigtsfuldt præsenteres en model for en sådan samtale med fokus på den aktuelle sygdom. Anvendelse af modellen vil ikke kun komme patienten til gode, men også give lægen et bedre lægeliv. Læge og endokrinolog Victor Montori fremlagde i foråret sit koncept om »careful and kind care« på et møde for ledere i Region Hovedstaden. Hvordan respekten for, at lægen anvender konceptet, har indvirkning på såvel patient som læge. Hvordan der ikke kan sættes tid på, hvor lang tid omsorg tager, samt hans syn på det industrialiserede sundhedsvæsens skadelige virkninger. Senere på foråret på et møde i Glasgow om Deep End-bevægelsen, som jeg deltog i, holdt Montori også oplæg om samme emne. Her med en bemærkning om, at selvom Danmark som Wegovy-rigt velfærdssamfund »got the money pouring out of their ears«, havde vi heller ikke knækket koden til, hvordan vi får balanceret lægens tid til samtale ind patientbehandlingen.

Danmark er en superdigitaliseret nation. Fremtidens generative kunstige intelligens vil forfine redskaber som chat-GPT smart, praktisk og skærmkvadratisk. Svarene, de giver, vil være bedre, hurtigere og mere servicemindede end mine og vil medføre, at vi alle blive klogere. Mine foreløbige erfaringer med patienters anvendelse af Google er, at samtalerne i konsultationerne er præget af mere viden, men også af mere usikkerhed og tolkningsproblemer. Og et absolut større behov for samtale med mig som den faglige ekspert for at vurdere patientens fremgooglede materiale. Vi har skabt en mulighed for en høj grad af individualisering for den enkelte. Samtidig har vi opnået en topplacering i omfanget af psykologer pr. indbygger. Foreløbig er der intet, der tyder på, at udvikling af kunstig intelligens vil nedsætte behovet for samtale om den enkeltes spørgsmål om sundhed og sygdom.

De nye lægers behov

Når OK25 for de praktiserende læger skal forhandles, bør fokus være på den nye tids læger. Det er generation Z. Det er unge på 29 år og yngre. Det er også medlemmer af foreningen Normkritiske læger. Så er det slut med respekt for hierarki og autoriteter. Der vil være forventninger om høj fagliglighed, ligeværdige relationer og fra dag 1 at kunne byde ind med de evner og den erfaring, som den enkelte kommer med. Der vil forventes, at sundhedsvæsenet ikke kun udviser nultolerance for de gamle fordomme om sexisme og racisme. Men også opmærksomhed på tyk-, trans- og homofobi samt able- og ageisme. Men det vil også være unge læger, som er nysgerrige og fordomsfri i samværet med de patienter, de skal behandle. For dem vil samtale ikke kun om diagnose, behandling og prognose være naturligt. De vil kunne være med til at udvikle måder og gøre det på, og de forventer et arbejdsmiljø, som fungerer.

Fremtiden er præget af indsigt og forståelse

Jeg ved, at jeg har tiden på min side. Jeg ved, at den bevægelse om samtaleforløb, der begyndte hos praktiserende læger for over 50 år siden, giver mening og omsorg for patienterne og forvalter midlerne på en fornuftig måde. Fremtiden vil indeholde mere samtale mellem læger og patienter. Fremtiden vil være præget af mere uddannelse til lægers forståelse af og indsigt i det rum, som anvender samtalen som metode. Fremtiden vil vise, at overlevelsen af høj lægefaglighed indeholder en ro og respekt om, at patientarbejdet er færdigt, når samtalen er færdig. OK25-rabalderet mellem PLO og RTLN vil rase. Men ejerskabet, til hvem og hvordan der skal samtales med patienterne fremover, skal afklares, så den praktiserende læge også fremover kan have samtaleforløb med egne patienter. Når det er sket, vil jeg glæde mig til, at Kühnau tager den hånd, der tilhører Skadborg, så de sammen kommer ud på scenen med det fælles resultat, som såvel patienterne og de praktiserende læger vil nyde godt af.