Det samlede kollegium af postgraduate kliniske lektorer (PKL) ved Center for Postgraduat Medicinsk Uddannelse (CEPOME), Aarhus Universitet, ønsker med denne henvendelse på det skarpeste at tage afstand fra den aftale, der er indgået omkring den fremtidige basisuddannelse for læger i Danmark.
Der er allerede på nuværende tidspunkt behov for, at vilkårene for de yngste læger yderligere tilgodeses på en række områder. Den foreliggende aftale er ikke et skridt i en sådan retning. Det er tværtimod vores opfattelse, at aftalen vil medføre en betydelig forringelse af basislægerne i forhold til det niveau, vi kender i dag. Turnuslæger opnår i dag et kendskab til arbejdet i primærsektoren gennem opholdet i almen medicin og til samspillet med den sekundære sektor, så erfaring med patientens vej gennem systemet og sammenhængen i sygehusvæsenet i almindelighed grundlægges.
Dertil kommer, at den nye struktur medfører, at de enkelte basislægers profil fremover vil blive for snævre og unødigt forskellige fra hverandre, på trods af at man stiler mod samme kompetenceprofil. Det er problematisk i en tid, hvor der er behov for det modsatte, med udsigten til flere, bredere og mere komplekse opgaver for eksempelvis primærklinikkerne.
Endvidere vil de pædagogiske fremskridt fra speciallægereformen bliver udhulet: Reformen sikrede, at vigtigheden af såvel tids- som kompetencekomponenterne af klinisk uddannelse blev tilgodeset. Hverken tids- eller kompetencemål gør det alene.
Vi har således alvorlige betænkeligheder ved, om det nuværende niveau af det kliniske arbejde fremover kan opretholdes - både hvad angår patientsikkerhed og behandlingskvalitet.
Man kunne have nået de samme målsætninger - måske endda endnu bedre - ved at have opgraderet fokus på uddannelsens andel af det eksisterende arbejde i afdelingerne. Med den foreliggende aftale ændrer man situationen omkring en styrkelse af afdelingernes uddannelsesfokus fra at være ønskelig til at være tvingende nødvendig. Vi forudser store vanskeligheder med at få implementeret så omfattende ændringer lokalt i afdelingerne, særligt i den kommende tid, der vil være præget af omfattende strukturændringer i sundhedsvæsenet. Dette ikke mindst fordi en række forskningsresultater samstemmende anfører, at uddannelsen af yngre læger pådrages vanskeligere vilkår i forbindelse med organisations- og personaleforandringer på sygehusniveau.
Samtidig finder vi det særdeles miskrediterende for det medicinsk-pædagogiske felt, at aftaleparterne har valgt at sidde de rådgivende faglige, pædagogiske, forskningsmæssige og administrative anbefalinger overhørig. Dette styrker ikke perspektiverne for vores fremtidige arbejde som Pædagogisk Udviklende Funktion i Uddannelsesregion Nord.
Tillad os i den sammenhæng at nævne den del af Danske Regioners udspil, der omhandlede en 24-måneders basisuddannelse med en eventuel forkortelse af introduktionsuddannelsen. Såvel visionen som de faglige perspektiver i dette udspil fremstod langt mere indsigtsfuldt i relation til de uddannelsesmæssige vilkår, der i dag er virkelighed på de danske hospitalsafdelinger, og ville give basislægerne mulighed for at opnå yderligere erfaring og for at blive eksponeret for en større vifte af specialer.
CEPOME har i sin indstilling til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Nord måttet renoncere på de ellers meget prospektivt lovende specialeeksponeringsmodeller, som vi fremlagde i forbindelse med forslaget fra Danske Regioner. Dette er et konkret eksempel på, at den indgåede aftale fra første dag vil virke stik imod sin hensigt.
Der er efterhånden almen erkendelse af, at Danmark som nation skal styrke forskningen for at kunne måle sig i den internationale konkurrence. Dette står i skærende kontrast til det faktum, at man kun godskrives 1 år af et normalt treårigt ph.d.-forløb, når en opgørelse af tidsforbruget på maksimalt fire år frem mod hoveduddannelsesansættelse skal foretages. Efter vores opfattelse vil dette yderligere vanskeliggøre fastholdelsen af de dygtigste og mest målrettede talenter blandt de yngre læger, hvilket på længere sigt forekommer overordentligt uheldigt.
Vi skal afslutningsvis understrege, at vi ser aftalen som et usædvanligt alvorligt slag mod kvaliteten i uddannelsen af de læger, der fremover vil opnå tilladelse til selvstændigt virke i Danmark. Herfra kan det kun gå fremad!
