Kære læsere

Vi vil gerne sige tak for de mange positive tilkendegivelser, som vi har fået rundt omkring fra kolleger, medstuderende, tidligere og nuværende undervisere samt andet godtfolk i forbindelse med vores indlæg »Fru Hansen og tørklædet«.

Det skal understreges, at indlægget var skrevet som en anfægtelse af påstanden om, at patienter skulle føle sig bange og utrygge ved at blive behandlet af en læge med tørklæde. Siden hen har enkelte læsere ønsket at starte en større debat med os generelt om islam og religion i det offentlige rum.

Vi mener ikke, at sådan en debat hører hjemme i Ugeskriftet, som er et fagblad. Såfremt man ønsker en sådan debat, vil vi være mere end villige til at tage den i almindelige aviser og dagblade, som vil være det rette forum.

Som en kuriositet kan nævnes, at vores nuværende regering tilsyneladende støtter ideen om tørklædeklædt sundhedspersonale i det danske sundhedsvæsen. Det bekræftes af den såkaldte SOSU-kampagne, som Integrationsministeriet iværksatte sidste år under tidligere integrationsminister Bertel Haarder, og som specifikt sigter mod at tiltrække tosprogede unge til at uddanne sig inden for sundhedsvæsenet (se mere på www.brugforalleunge.dk/sosu/). På kampagneplakaten ses bl.a. en social- og sundhedsassistent i hvid plejeuniform med tørklæde. Som et yderligere favnende og positivt tiltag har amter og sygehuse rundt omkring i landet for flere år siden designet særlige uniformstørklæder med henblik på at opretholde god hygiejne og dermed også signalere, at sundhedsvæsenet i Danmark sagtens kan rumme ansatte af alle racer, køn og religion, som det hører sig til i et moderne, oplyst og globaliseret samfund.

Afslutningsvis vil vi gerne påpege, at fanatisme er en grim ting inden for samtlige livsanskuelser. Er man derfor eksempelvis fanatisk og bedrevidende i sin sekularisme, modarbejder man dialogen på samme vis, som var man fanatisk religiøs.

Ligesom vi i Danmark ikke har ret til at diktere religiøsitet i det offentlige rum, har vi således heller ikke ret til at forbyde den, så længe den holder sig inden for grundlovens rammer. Friheden går derfor begge veje!