Debat
Kald sundhedstjek hvad det er: bondefangeri!
Benny Ehrenreich, praktiserende læge på Nørrebro, formand, PLO-København. Foto: Privat.
14. okt. 2024
2 min.
I artiklen »Private sundhedstjek vinder frem, men læger er skeptiske« (Ugeskr Læger 2024;186(17):1570-3) gås der med rette i rette med en tidligere artikel, »Sundhedstjek på gulvet«, hvor sundhedstjek af et privat firma beskrives med bl.a. det absurde citat: »Jeg er lige ved at tro, at jeg redder flere liv her, end da jeg var på karkirurgisk«. Helbredstjek redder jo ingen liv og genererer i bedste fald blot overflødigt arbejde og flytter ressourcer fra syge til raske.
Men lægeløftets »primum non nocere« brydes med stor sandsynlighed, når læger og private firmaer tilbyder sundhedstjek med UL- og MR-undersøgelser af raske. Derfor er det glædeligt, at Lægeforeningens formand Camilla Rathcke fremhæver, at der ingen effekt er af generelle helbredstjek. Tværtimod vil jeg mene, at de er direkte skadelige og medfører ubegrundet bekymring, overdiagnostik og flere undersøgelser.
Men dette er ikke den eneste pointe, der taler mod pekuniært drevne og etisk bekymrende »sundheds«-tilbud. Når Camilla Rathcke mener, at der er »mere belæg for at sige, at borgere med mange risikofaktorer – qua deres livsstil – vil kunne få en effekt af helbredstjek og undersøgelser«, synes jeg, det er problematisk! Der er jo ingen evidens for, at øget opmærksomhed på risikofaktorer og tidlig indsats har nogen som helst effekt på sundhed og livsstilsændringer generelt og specielt ikke på den gruppe med størst risiko og størst behov – de ressourcesvage borgere.
Overlæge og radiolog Martin Lundsgaard Hansen og professor John Brodersen slår begge fast, at der ingen evidens er for MR-skanning og effekten af sundhedstjek. Men jeg savner en tydeligere angivelse af, at der faktisk gøres skade med den slags tilbud. Ikke bare på de enkelte mennesker, men på sundhedsvæsenet og os alle.
Så resultatet af sundhedstjek og skanning af raske er, at de i forvejen sparsomme ressourcer i sundhedsvæsenet bruges på noget, der er til mere skade end gavn. Det er imod Lægeforeningens etiske principper og burde mere håndfast adresseres som det, det er: bondefangeri og misbrug af lægelig autoritet. Kan Lægeforeningen sidde dette overhørig?
Fakta
Svar fra Lægeforeningens formand
Kære Benny Ehrenreich.
Tak for at tage dette emne op. Som jeg læser dit indlæg, har vi det samme udgangspunkt. Nemlig, at vi er ganske kritiske over for den påståede værdi af disse generelle sundhedstjek. Dog tror jeg, at en af mine pointer i artiklen bliver tillagt en vægt, som er større, end det er ment.
Jeg taler ikke for helkrops-MR-skanning til personer med risikofaktorer, men nævner, at opportunistisk opsporing blandt personer med øget mængde risikofaktorer – og naturligvis adresseret én eller flere risikofaktorer med relevante tiltag – vil kunne få en effekt.
Det er også i overensstemmelse med de pointer, som Sundhedsstyrelsen har i deres rapport om ulighed i sundhed. Som det også fremgår af artiklen, er jeg desuden citeret for: »Den gruppe får i hvert fald en øget opmærksomhed på risikofaktorer ved deres livsstil – og det kan være den første tidlige indsats for også på langt sigt at nedbringe sygelighed og dødelighed«. Samtidig – og som jeg også pointerer – er læger særligt forpligtede etisk; læger skal give korrekt information, og læger skal ikke love mere, end de kan holde.
Så det mener jeg faktisk ikke, jeg sidder overhørig, tværtimod. Og som jeg i august udtalte i en artikel i mediet Sundhedsmonitor: »De private klinikker, der tilbyder disse brede undersøgelser på stort set ingen indikation. bør tage et større ansvar. Hvis de sender en masse ligegyldige fund, der ikke vil kunne udvikle sig til sygdom, videre til undersøgelse andre steder i det offentlige, kunne man godt ønske sig, det offentlige indimellem kunne sende en regning den anden vej.«