Kampen om lægestuderendes læring

Der har alle dage været mange politiske dagsordner relateret til uddannelse af læger. Over for dette står mødet med patienten som kernen for den klinisk arbejdende læge og dermed også for den patientcentrerede undervisningstilgang. Debatindlægget i Ugeskrift for Læger den 23. januar 2023 er et eksempel på en politisk dagsorden, og det svarer på ét af to vigtige spørgsmål: dels om nødvendighed af viden om klima og sundhed [1] og dels om, hvad studerende til gengæld ikke skal lære på medicinstudiet: altså prioritering [2]. Svaret på spørgsmål 1 er nok let, mens svaret på spørgsmål 2 kræver tværfaglig koordinering. Og bliver lige så let et hundeslagsmål [2].

Medicinstudiet bugner af relevante læringsmål. Nogle er ubetinget »need«, andre er »nice«, og enkelte er nok et »no«. Her følger lige en opgave for dig: prioriter blandt de følgende seks eksempler: 1) »Vi har brug for læger, der er i stand til at forholde sig til hele organiseringen af sundhedsvæsenet«, Ugeskrift for Læger i 2005. 2) »Lægestuderende skal lære om alternativ medicin«, Børsen i 2010. 3) »… et obligatorisk forløb om ledelse«, Region Midtjylland i 2017. 4) »… et obligatorisk fag med fokus på læsning af skønlitteratur«, Information og Dagens Medicin i 2017. 5) »Interprofessionel læring og samarbejde er iværksat i samklang med den nye studieordning … «, EU-dekret med ECTS-krav. 6) »… ingen af landets fire medicinstudier undervises der i tilstrækkelig grad i såkaldt palliation«, Kristelig Dagblad.

Klima, ledelse, organisation, alternativ medicin, empati, interprofessionel læring eller palliation: Hvad synes du? Din chef? Sundhedsstyrelsen? Patientforeningerne? Patienterne? Politikerne? Der er voldsom trængsel omkring vores kommende lægers læring, og listen er lang, før anatomi, kommunikation, akutmodtagelsen, polyfarmaci eller den sårbare patient dukker op [2-4].

Klimaforandringer og deraf afledte problemer som ændret sikkerhedssituation, migration, infektionssygdomme etc. kræver et helhedssyn på den samlede lægeuddannelse. Justeringer i pensum sker løbende på baggrund af forskningsresultater under hensyn til det samlede curriculum [2]. I dette arbejde er ansvar og ledelse vigtige elementer, som forstærkes i en omstillingssituation, hvorfor dette element bør styrkes på den samlede uddannelse frem for enkeltelementer. Dette helhedssyn er et centralt element, som vi arbejder med på lægeuddannelsen i Aalborg.

Et afgørende pejlemærke ved Aalborg Universitets lægeuddannelse er virkeligheden. Altså, se på de opgaver, der er en del af den kliniske hverdag, dels for at erfare hvordan de løses bedst, og dels for at erkende hvilke opgaver kan varetages af andre faggrupper. Hvis f.eks. folkesundhed fokuserer på klima, får læger frigjort tid til patientcentreret medicin eller krise-, katastrofe- og krigskirurgi, som kandidater i folkesundhed hverken kan eller må varetage.

Lægestudiet ved Aalborg Universitet er organiseret med henblik på at udvikle lægestuderende gennem tre trin på kandidaten: først med fokus på den studerende »selv«, derpå på »patienten«, og i tredje rotation på lægens rolle i »samfundet«. Disse tre progressive ringe afsluttes på 12. semester med modulet »lægen-i-samfundet«. Dette modul afslutter udviklingen gennem kandidatuddannelsen i medicin, hvor den studerende, den kommende læge, »nudges« til en forståelse af, at det at være læge er en kontrakt med samfundet, dets udfordringer og dets borgere, og at kontrakten omfatter at varetage helbred i bredeste forstand: »efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn«. Dette er måske den bedste ramme for lægestuderende frem for detailstyring ud fra klima, krige og palliation.

På denne baggrund tænkes studieordningens fokus at være menneskers problemer frem for sygdomme, cases frem for forelæsninger, læring frem for undervisning, og pejlemærker er lægeroller og den kliniske virkelighed for fremtidens KBU-, I-, HU- og speciallæger.