Skip to main content

Forfattere:Johansen C, Hvidt NC, red.Forlag:København: Gyldendal, 2008
Sider: 336
Pris: 299 kr.
ISBN: 978-87-020-6007-2

»Viden læger bedre« var for nogle år siden logoet for et medicinalfirma. End hvad? kunne man fristes til at spørge, og svaret er naturligvis: end tro og overtro. Trods det har der i de seneste år været voksende interesse for, om tro kan have nogen effekt på sygdom, og hvad tro og eksistentielle overvejelser betyder for at kunne håndtere sygdom.

Christoffer Johansen og Niels Chr. Hvidt redigerede i 2004 debatbogen »Kan troen flytte bjerge?« med fokus på, hvilken betydning tro har for helbredet og for håndtering af sygdom. Nu er der kommet en opfølgning, der har fokus på, hvilken betydning sygdom og traumatiske begivenheder kan have for tro og eksistentielle overvejelser. Livstruende sygdomme og traumatiske oplevelser kan blive eksistentielle skilleveje, der kan forandre opfattelsen af tilværelsens mening og den religiøse tro.

Bogen er opdelt i tre afsnit: personlige erfaringer, praktiske erfaringer og forskning, som tilsammen giver et kalejdoskopisk blik på feltet.

Der er mange fine personlige erfaringer. Programdirektør Mette Bock skriver om, hvordan oplevelsen af søsterens død har været med til at forme hendes eget liv: »Bjerge er ikke noget, man skal krybe uden om. Bjerge skal bestiges«. Torben Brostrøm har gennemlevet en kræftsygdom og konkluderer, at »Livets mening er livet selv«. Præsten og politikeren Fl. Kofoed Svendsen, der mistede flere familiemedlemmer i tsunamien, finder ikke hvile i spørgsmålet om, hvorfor katastrofen skete, men i at standse for Guds ophøjethed og i at længes efter at gense sin familie i et evigt liv. Digteren Pia Tafdrup digter om sin fars demens og død og tager sit udgangspunkt i, at »væren er, at vi er, mere ved vi ikke«. Nogle kapitler er vanskelige at sætte ind i bogens sammenhæng og sigte, herunder et mystisk kapitel skrevet af en moderne profet, Vasula Rydén, der møder den levende Gud og får åbenbaringer.

Blandt de praktiske erfaringer er et inspirerende kapitel skrevet af den amerikanske psykiater William Breitbart, der arbejder med en eksistentielt baseret meningscentreret terapi for uhelbredeligt syge mennesker. Det er en velskrevet og lærerig artikel. Ligeledes er det et scoop, at redaktørerne har fået den amerikanske religionspsykolog Kenneth I. Pargament til skrive om de nyeste fermskridt inden for forskningen i religiøs coping.

En ting man må undre sig over er, at redaktørerne har lagt så meget vægt på at få beskrevet situationer, der fører til pludselige og voldsomme forandringer af tro og eksistentiel grundholdning (»Damaskus-konversioner«), når det, man i en klinisk sammenhæng hyppigst møder, er langsomme og gradvise forandringer af tro, livssyn og eksistentiel grundholdning. Alt i alt er det imidlertid en god debatbog, som kan anbefales for den, der vil inspireres til at dykke ned i, hvordan eksistentielle overvejelser og religiøs tro ofte træder i forgrunden, når mennesker kommer ud for alvorlig sygdom og traumatiske hændelser.