Content area

|

Kan du vurdere din livskvalitet på en skala fra 1 til 7?

Forfatter(e)
Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet

En kvindelig patient fra Mellemøstenvar til samtale sammen med sin nærmeste familie og en tolk. Som fast procedure skulle hun svare på et, hold fast, EORTC QLQ-C15-PAL-skema. Som navnet på skemaet jo i den grad antyder, har det til formål at afdække patienternes livskvalitet. Det interessante var så, at tolken måtte forklare, at der ikke fandtes et ord for livskvalitet på kvindens sprog, og at hun ikke forstod, hvad der blev spurgt om. Hun blev ved med at insistere på, at hun havde det godt – med undtagelse af de fysiske smerter, sygdommen bar med sig.

To ting er påfaldende her. Det er et vestligt privilegium overhovedet at have overskud til at kunne beskæftige sig med et så abstrakt begreb. For det andet: Som sundhedsvæsen antager vi, at vi har taget vare på »det hele menneske« blot ved at anvende et spørgeskema med et navn på 15 meningsløse bogstaver, hvor patienten skal score sin livskvalitet på en Likert-skala fra 1 til 7. Finske studier viser i øvrigt, at patienter altid scorer 4-6. Aldrig lave tal. Aldrig høje tal. Så spørgsmålet er, om det er endnu et begreb, der ikke siger nogen noget. Vi tror vi kan måle alt. Men livskvalitet lader sig ikke måle.

Livskvalitet et begreb, det er svært at have noget imod, og fordi sundhedssystemet ved, at det er nødvendigt at være helhedsorienteret, bliver begrebet brugt i flæng, så systemet ikke kan beskyldes for kun at tænke i diagnoser og behandlinger. I bedste fald bliver begrebet ligegyldigt, og i værste skaber det et problem, der ellers ikke er der.

  • Vi tror vi kan måle alt. Men livskvalitet lader sig ikke måle.

Hvad betyder livskvalitet egentlig? Systemet definerer det som psykisk velvære, dvs. det at opleve livet som godt og at have en grundstemning af glæde. Og dermed er vi dømt til at fejle. Ingen har en permanent grundfølelse af glæde. Livets grundstemning er både glæde ogsorg. Reel livskvalitet handler snarere om at have værdi i sit liv. De fleste af os er så heldige at have flere ting, der giver os værdi – og dermed også mening. Men at have mening forudsætter ikke en grundfølelse af glæde. Snarere tværtimod. For så er der noget på spil. Noget at miste. Og det krydrer grundfølelsen med både angst, frygt, sorg og meget andet.

Når man har kvalitet i livet, behøver man ikke at spørge efter den. Men når man med et EORTC QLQ-C15-PAL-skema med en skala fra 1 til 7 forsøger at kvantificere den, afkræver vi reelt patienten svar på, om hun nu også har den »rigtige« livskvalitet. Ville man reelt vide noget om patientens livskvalitet, krævede det selvfølgelig en samtale – som flere læger og andre sundhedsfaglige heldigvis tager. Eksemplet med kvinden viser, at vi bruger livskvalitet for sundhedsvæsenets egen skyld. I bedste fald bliver det meningsløst. Og i værste fald skaber det et problem, der slet ikke var der.

Lad os teste min påstand: Er du i stand til meningsfuldt at sætte et tal fra 1 til 7 på EORTC-skemaets spørgsmål 15? Det lyder sådan her: »Hvordan vil du vurdere din samlede livskvalitet i den forløbne uge?«.

Blad nummer: 

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar