Kan I huske Dr. Hundeæde?

I 1914-1918 hærgede 1. verdenskrig i Europa. I samme periode styrtdykkede danskernes kødindtag. Årsagen var manglen på mad som følge af krigen. En modig læge og ernæringsforsker på daværende tidspunkt, Mikkel Hindhede, havde ved omhyggelige studier (bl.a. med sin familie med fire børn som forsøgskaniner gennem ti år) fundet ud af, at mennesker ikke havde brug for de store mængder kød og protein, som ellers var standarden i landet [1]. På hans opfordring og med regeringens velsignelse blev kød rationeret og folket opfordret til at spise plantebaseret, og kødforbruget faldt drastisk. Historien viser os, at folks kostvaner kan ændres hurtigt, i hvert fald for en stund. Dr. Mikkel Hindhede måtte dog finde sig i øgenavne som »Dr. Hundeæde« resten af sit liv.

I dag spiser danskerne igen store mængder kød, gennemsnitligt over 1 kg om ugen [2]. Vi ved godt, at det er alt for meget, og at det ikke kun handler om sundhed, men også om miljø, dyrevelfærd og global fattigdom. Lige nu spiser grise og køer m.fl. den mad, som ville kunne mætte mange menneskemunde.

Årsagerne er formentlig især vaner, manglende viden og tilgængelighed. Når vi bevæger os rundt i samfundet, bliver der serveret kød alle vegne. Det plantebaserede alternativ er ofte bare, ja, et alternativ og et til tider omstændeligt fravalg af det gængse. Sådan er det ofte også i sundhedsvæsenet og mellem læger. I kantiner, på sengestuen, til kurser, til Lægeforeningens arrangementer, i de faglige selskaber – de fleste steder spiser vi kød, når vi er sammen. Øjensynligt husker kun få af os vor fordums kollega dr. Hindhede og hans studier. Samtidig står sundhedsvæsenet for ca. 6% af landets samlede CO₂-udledning [3].

Der ser faktisk ud til at være sundhedsmæssige gevinster ved en plantebaseret kost. F.eks. konkluderer en oversigt i UpToDate [4]: »Observationsstudier tyder på, at indtagelse af plantebaseret og vegetarisk kost er forbundet med lavere risiko for fedme, koronar hjertesygdom, hypertension, type 2-diabetes, visse kræftformer og muligvis dødelighed af alle årsager, og randomiserede forsøg har fundet gavnlig effekt af vegetarisk kost på en række kardiovaskulære risikofaktorer«.

Trods evidensen er læger sjældent tilstrækkeligt informeret om plantebaseret kost, og der er langt mellem anprisningerne af dens fordele.

Om den enkelte læge vil give afkald på kødets proteinboost og umami, er en privatsag. Men vi drømmer om, at vi som professionelle læger og sundhedsvæsen går forrest i omstillingen hen imod en mere plantebaseret kost. Vi drømmer om, at f.eks. Lægeforeningen har fokus på mere plantebaseret kost til arrangementer, og at personalekantinerne skærer ned på kødet. Det vil være af kæmpe signalværdi i resten af samfundet. Og med den plantebaserede gastronomis udvikling siden 1. verdenskrig behøver vi ikke længere finde os i »hundeæde«.