Det er foruroligende at se tilbage på det p.t. kuldsejlede forløb med at udarbejde en ny vejledning for omskæring uden medicinsk indikation af drengebørn. Sagen er blevet fulgt meget tæt af medierne, og mange vil vide, at først anæstesiologernes og siden pædiaternes, urologernes og kirurgernes faglige selskaber har forladt den arbejdsgruppe, som Styrelsen for Patientsikkerhed havde nedsat til at opdatere den gamle vejledning fra 2013.

Begrundelserne fra selskaberne er forskellige, men fælles for dem er, at de ikke fagligt kan stå inde for at fortsætte. Vi har en klar forventning i Lægeforeningen om, at når videnskabelige selskaber rådgiver myndigheder og andre, er det på solid, videnskabelig grund med et fagligt afsæt. Men vi har så også en forventning om, at rådgivningen vejer tungt.

Læger har et ansvar for at bidrage med velfunderet, faglig rådgivning. Det siger sig selv. Men vi har også generelt et ansvar for at værne om vores faglighed og den troværdighed, som er forbundet med den. Jeg har fuld respekt for, at lægelige eksperter melder klart ud, hvis de oplever, at deres faglige argumenter ikke modtages som sådan, og at de derfor ikke kan stå fagligt på mål for en kommende vejledning. Der er tale om en meget uheldig proces, og det bør mane til mere end eftertanke hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at arbejdet er endt, hvor det er.

• Der er tale om en meget uheldig proces, og det bør mane til mere end eftertanke hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at arbejdet er endt, hvor det er.

Lægeforeningens politik er, at omskæring uden medicinsk indikation af drenge under 18 år er etisk uacceptabel. Kort sagt ville vi ønske, at ingen skulle kunne omskæres uden at have givet et informeret samtykke. Men i lyset af, at der herhjemme hvert år udføres anslået 2.000 omskæringer uden medicinsk indikation af drenge, er det afgørende, at det sker under forhold, så barnet lider mindst mulig overlast, og derfor ser vi også med stor alvor på udmeldingerne fra de lægefaglige selskaber og det afbrudte arbejde med at få udarbejdet en vejledning.

Den seneste tid har debatten om omskæring af drenge fået ekstra blus. Det skyldes ikke mindst, at et borgerforslag har betydet, at stadig flere politikere nu ønsker et forbud mod omskæring uden medicinsk indikation af drenge. Vi har også bemærket, at debatten er intens blandt læger, men også, at vandene skiller ved, hvor snævert problemstillingen skal betragtes. Derfor vil vi også i bestyrelsen tage stilling til, om vores etiske udvalg, som lagde grundstenen til vores politik i 2016, skal vurdere, om der er basis for at stramme Lægeforeningens holdning.

Fagligt set er der ingen tvivl om, at der ikke er indikation for indgrebet. Omskæring er et indgreb, som permanent ændrer en drengs krop, uden at han selv har taget stilling til det. Indgrebet indebærer smerte og ubehag, og som ved alle kirurgiske indgreb er der en risiko for komplikationer.

Men virkeligheden er desværre mere kompliceret, og det hører med til billedet, at rituel omskæring af drenge har både kulturelle og religiøse aspekter, som har betydning for mange mennesker, og som man er nødt til at tænke ind. Tro vejer tungt hos nogle, og religionsfrihed er et princip, vi også normalt hylder. Ligesom vi normalt lægger stor vægt på, at forældre har ret til at opdrage deres børn ud fra egne værdier.

Alt i alt: Sagen er langtfra enkel, og det er vigtigt, at den får de nuancerede drøftelser, der er brug for. Det er med det afsæt, at Lægeforeningen nu vil se på, om vi skal ændre vores politik.