Skip to main content

Karsten Juhl Jørgensen: Det er en dyd at kunne ændre holdning, også til kræftscreening

Tarmkræftscreening. Den nye FOBT test mere sensitiv end den gamle. Men om dette fører til mere gavn end skade, er der ingen dokumentation for fra lodtrækningsforsøg.

Seniorforsker, dr.med. Karsten Juhl Jørgensen
Det Nordiske Cochrane Center, Righospitalet afsnit 7811, DK-2100 København Ø.
E-mail: kj@cochrane.dk
Interessekonflikter: Ingen.

17. feb. 2014
3 min.

Morten Rasmussen (MR) argumenterer i Ugeskrift for Læger for et ”klart nej” til spørgsmålet om screening for blod i afføringen (FOBT) er forældet. Argumenterne er imidlertid ikke så klare som svaret og væsentlige dele er bygget på ekstrapolationer [1].

Det er problematisk, da det er et grundprincip at screeningsprogrammer kun indføres, når der er solid evidens fra lodtrækningsforsøg for, at de gavnlige virkninger overstiger de skadelige [2]. Det er der gode grunde til.

Som både MR [1] og jeg nævner, er den nye FOBT test mere sensitiv end den gamle. Men om dette fører til mere gavn end skade, er der ingen dokumentation for fra lodtrækningsforsøg. Større sensitivitet øger antallet af falsk positive svar, der foruden frygt fører til flere unødvendige koloskopier med tilhørende alvorlige skadevirkninger. Om den nye test reducerer forekomst og dødelighed af tarmkræft mere end den gamle, må betegnes som spekulativt, mens det er solidt dokumenteret for sigmoideoskopi [3].

Den nye FOBT test reducerer sandsynligvis ikke den stress, der er forbundet med at deltage i kræftscreening, tvært imod indikerer den øgede sensitivitet det modsatte. MR nævner, at man nu kan nøjes med en enkelt prøve per runde. Det er utvivlsomt praktisk, men ændrer ikke ved, at man skal gennemgå op til 12 screeningsrunder, mens man kan nøjes med i alt én sigmoideskopi.

Det er korrekt, at deltagerprocenten er central, når de to interventioner sammenlignes, men om der vil være højere deltagelse ved FOBT end sigmoideoskopiscreening i dag, er usikkert. Mange vil sikkert foretrække en enkelt screeningstest, der reducerer risikoen for overhovedet at få kræftsygdommen med en femtedel [4], og hvor chancen for at undgå at dø af tarmkræft med stor sandsynlighed er den dobbelte [4], i forhold til en test der skal gentages op til 12 gange, og hvor risikoen for at få tarmkræft er uændret.

Desværre er deltagerprocenter kulturelt betingede og vanskelige at overføre. Deltagerprocenten på 42 i det ældre danske studie af sigmoideoskopiscreening, som MR refererer til [1], er ikke langt fra de 45-51% i de danske undersøgelser af FOBT [4]. Der er med den nye viden behov for studier, der kan afklare deltagelsen i sigmoideoskopiscreening i Danmark i dag. Det skal også undersøges om der er økonomisk og praktisk kapacitet.

Det ville være trist hvis inerti i systemet gjorde, at vi må nøjes med en sekundavare til 400 millioner kroner om året, når den mest pålidelige evidens indikerer, at der findes et langt bedre alternativ.

Det er derimod godt, at Ole Andersen fremhæver, at programmet er rettet mod raske borgere, og at man nøje skal overveje komplikationsrisikoen [4]. Det kunne overføres til brystkræftscreening, der sammenlignet med tarmkræftscreening fremstår som en absurditet. Det er et forebyggelsesprogram, der på grund af overdiagnostik øger forekomsten af kræftsygdommen med 30-50% [5].

Referencer

LITTERATUR

  1. 1. Rasmussen M. Replik: Screeningprogrammet er ikke forældet. Ugeskr Laeger 2013;175:2898.

  2. 2. UK national screening committee. Programme appraisal criteria. www.screening.nhs.uk/criteria (Seneste adgang 18. november 2013).

  3. 3. Holme Ø, Bretthauer M, Fretheim A, Odgaard-Jensen J, Hoff G. Flexible sigmoidoscopy versus faecal occult blood testing for colorectal cancer screening in asymptomatic individuals. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 9. Art. No.: CD009259. DOI: 10.1002/14651858.CD009259.pub2.

  4. 4. Hagerup A. Tarmkræft skal opspores fra Skagen til Gedser. Ugeskr Laeger 2013;175:2842-5.

  5. 5. Gøtzsche PC, Jørgensen KJ. Screening for breast cancer with mammography. Cochrane Database Syst Rev 2013, Issue 6. Art. No.: CD001877. DOI: 10.1002/14651858.CD001877.pub5.