Kineserne kommer - og hjælper os med vores genomforskning

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

I en nylig kronik i Ugeskrift for Læger (2011;173:1000-1) fremførte professor Lene Koch og lektor Klaus Lindgaard Høyer fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet en række bekymringer vedrørende et forestående genomprojekt, som for nylig har modtaget støtte fra Højteknologifonden.

Fonden har givet støtte til etablering af en teknologisk facilitet, en gensekventeringsplatform i Danmark i tæt samarbejde med det kinesiske BGI-Europe (BGI). Med brug af denne platform skal der udføres to særskilte projekter, som også er støttet af fonden.

Det ene projekt omhandler påvisning og karakterisering af hidtil ukendte patogener (fortrinsvis virus) som mulig årsag til cancer. Findes sådanne, går projektet videre med at sandsynliggøre, at virus spiller en kausal rolle for en given cancer, hvilket baner vej for diagnostiske test og vacciner.

I det andet projekt undersøges et mindre antal etniske danskeres genomer (50 sæt, der hver består af to forældre og deres barn) med henblik på kortlægning af fordelingen af almindeligt forekommende genetiske varianter i den danske befolkning uden nogen aktuel sammenkobling med andre data. Den lille gruppe danskere udvælges i et familiestudie, som er startet for mange år siden på Panum Instituttet. De detaljerede data vil kunne anvendes som reference til fremtidige genomstudier og kan være nødvendige for at kunne studere sammenhænge mellem bestemte genetiske varianter og fænotyper, som for eksempel sygdomsrisiko. Uden for Danmark findes sådanne genomdata (HapMap og 1000 Genomes databaserne), og yderligere oparbejdning er i gang i en række andre befolkningsgrupper, men i de senere år er det blevet klart, at disse data bør suppleres med lokale data.

Begge projekter kræver en platform, hvor gensekventering i høj hastighed og volumen er mulig. BGI har etableret et dansk selskab, der opstiller et antal maskiner til gensekventering med tilhørende personale/ekspertise i København. BGI skyder ca. 36 mio. kr. ind i etableringen. Platfomen har faciliteter til bioinformatisk analyse med bl.a. deltagelse af Danmarks Tekniske Universitet og Århus Universitet. Det er tanken, at platformen skal kunne anvendes i andre projekter fra såvel private firmaer som for akademiske miljøer i Danmark, som på denne måde bliver placeret på Europakortet for avanceret genomanalyse.

I begge de to uafhængige projekter vil de formelle etiske og juridiske krav selvfølgelig blive opfyldt. Patenterne ejes ikke af de industrielle samarbejdspartnere, men der vil efterfølgende bliver forhandlet licensaftaler med de forskellige partnere med hjælp fra de offentlige instanser.

Der er ikke i den aktuelle bevilling tale om sekventering af gener fra store befolkningsgrupper, men det er et af perspektiverne. I ansøgningen til fonden har vi henvist til de fremragende muligheder, vi har netop i Danmark for store befolkningsundersøgelser med opfølgning af sygdomsrisiko, eksemplificeret med projekterne Bedre Sundhed for Mor og Barn (100.000 gravide og deres børn) og Kost, Kræft og Helbred (57.000 midaldrende danskere). Forhåbningerne er, at den forskning, der kan følge af de nye teknologiske muligheder, i sidste ende vil gavne både befolkningen som helhed og de enkelte fremtidige patienter. Vi er helt på det rene med, at der er meget lang vej til en anvendelig viden, og betydelig risiko for at vi ikke når frem til en sådan, idet genernes rolle for udvikling af de almindelige sygdomme er yderst kompleks.

Når og hvis vi kommer frem til at iværksætte anvendelse af de nye gensekventeringer på store befolkningsgrupper, skal vi selvfølgelig forholde os aktivt og udadrettet til de mange aspekter og nærmest klassiske udfordringer, Lene Koch og Klaus Høyer opridser. Vi vil til den tid tage nøje pejling af, hvordan man i andre store befolkningsbaserede projekter her i landet og i nabolandende har håndteret planlægning og gennemførelse af lignende projekter.

På vegne af projektgrupperne

Svar

Professor i medicinske videnskabs- og teknologistudier Lene Koch . Lektor i organisationsanalyse Klaus Lindgaard Høyer. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. E-mail: leko@sund.ku.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen.

Vi er glade for, at projektledelsen nu har valgt at fremlægge flere oplysninger om det planlagte gensekventeringsprojekt, således at offentligheden nu får bedre muligheder for at vurdere dets indhold. Vi havde, som projektledelsen ved, uden held forsøgt at få flere oplysninger om projektets indhold, inden vi skrev vores kronik. At vi kunne få det indtryk, som Lars P. Nielsen her korrigerer, illustrerer på bedste vis vores pointe: Det er uklogt at hype sin forskning og bedre at give saglig information til dem, der efterspørger den. Vi noterer os derfor med tilfredshed, at Lars P. Nielsen med sin replik udtrykker forståelse for vores pointer og ønsker projektet held og lykke!