Klap en gris - og få resistente bakterier med hjem

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Danske svineproducenter har et dårligt image. Problemer med dyrevelfærd og høj forekomst af resistente bakterier har affødt massiv kritik. Branchen har svaret igen med at invitere folk på besøg i svinestaldene, så man ved selvsyn kan se, hvor godt dyrene har det. To hundrede svinestalde er åbnet for publikum. Et billede i branchens blad, FoodCulture, levner ingen tvivl om, hvem målgruppen er: Et barn giver en gris et kærligt kram [1].

Er der noget galt i det? I princippet nej. Det kan være en god idé, at forbrugere og producenter kommer i tættere kontakt, og at børn lærer, hvor maden kommer fra. Men inden man inviterer folk på besøg, må man anstændigvis oplyse dem om, hvad de begiver sig ud i.

De senere års massive antibiotikaforbrug har medført, at svinene bærer rundt på en masse resistente bakterier. Den nyeste DANMAP rapport fra 2009 [2] viser, hvor galt det står til: 13% af alle danske slagtesvin er smittet med methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) og 11% med extended-spectrum betalaktamase (ESBL)-producerende Escherichia coli. Det betyder, at svinene i mindst 25 af de 200 besøgsstalde må forventes at være smittet med en af de to bakterier.

Det luskede ved resistente bakterier er, at man ikke kan se på dyrene, om de er smittede eller ej. Alt kan se fint ud ved første øjekast, men under overfladen lurer en grum virkelighed. Både MRSA og ESBL-producerende E. coli smitter ved berøring med dyrene og deres omgivelser, og MRSA kan også findes i luften. Der er altså en helt reel risiko for at få bakterierne overført, hvis man begiver sig ind i en stald, hvor dyrene er smittet.

Sker der noget ved det? Hvis man skal tro branchen og dens rådgivere, er der ingen risiko overhovedet: Bakterierne smitter stort set ikke, og de gør ikke mennesker syge. Hvis man skulle være uheldig at få bakterierne på sig, vil de forsvinde, når man skifter tøj og går i bad. Det er farlig ønsketænkning.

Sandheden er, at vi ved meget lidt om, hvor stor risikoen er for at blive smittebærer, hvis man kommer i kontakt med svin med resistente bakterier. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at risikoen ikke er nul. Vi ser flere og flere patienter, der har den særlige svine-MRSA-stamme, men som ikke har været i direkte kontakt med dyr. Det viser, at bakterierne kan overføres fra dyr til mennesker og smitte videre fra menneske til menneske. Vi har endog set eksempler på, at svine-MRSA har givet anledning til infektionsudbrud på hospitaler og plejehjem [3, 4]. Flere af de smittede er blevet alvorligt syge [5].

Svine-MRSA er indtil videre kun fundet hos et begrænset antal patienter. Det har branchen taget som udtryk for lav smitsomhed, men det kan også være udtryk for lav eksposition. Når der hidtil ikke er sket nogen større smittespredning, er det måske netop, fordi befolkningen kun i meget ringe omfang har været i kontakt med svin. Danske svinestalde har indtil nu været nærmest hermetisk lukkede for offentligheden. Selv om det er utilsigtet, vil åbningen af svinestaldene i realiteten fungere som et biologisk forsøg, hvor man i stor skala afprøver smitsomheden af de resistente bakterier, som er skabt med det alt for store antibiotikaforbrug. Det er dybt betænkeligt, og sagen bliver ikke mindre prekær af, at der er børn involveret.

Sundhedsstyrelsen har i sine retningslinjer for håndtering af svine-MRSA anlagt et forsigtighedsprincip i erkendelse af, at der er en smitterisiko: Børneinstitutioner og skoler må ikke besøge svinebesætninger med MRSA [6]. Det har branchen reelt sat sig ud over ved at invitere børn indenfor [1], vel vidende at der vil være MRSA i nogle af besøgsbesætningerne.

Sagen har affødt spørgsmål til fødevareministeren og sundhedsministeren, men de har ikke fundet anledning til at gribe ind. - Jeg synes, de skal genoverveje sagen.