Klimaeffektmål: En nødvendighed for fremtidens sundhedsforskning

Klimaforandringer er ifølge WHO den største trussel mod global sundhed i det 21. århundrede [1]. Ændringer i klima og miljø medfører øget dødelighed og sygelighed gennem f.eks. ændret udbredelse af infektionssygdomme, hedeslag, fejlernæring, skader fra ekstreme vejrfænomener samt påvirkning af mental sundhed.

Sundhedssektoren er i sig selv ressourcekrævende og bidrager derfor væsentligt til problemet med et klimaaftryk på over 4% af de globale CO₂-udledninger. Størstedelen af sundhedsvæsenets udledning af drivhusgasser stammer fra forsyningskæden – herunder produktion og distribution af medicin og øvrige behandlinger. Som en integreret del af det offentlige system har sundhedsvæsenet et ansvar for at bidrage til reduktionen af klimabelastningen, og det er derfor afgørende at minimere klimaaftrykket fra de behandlinger, der tilbydes patienter.

Nye behandlinger vurderes i randomiserede kliniske forsøg, inden de implementeres i sundhedsvæsenet. Typisk sammenlignes interventioner primært på kliniske effektmål såsom død og indlæggelser. I lyset af sundhedsvæsenets betydelige klimaaftryk bør disse sammenligninger suppleres med klima- og miljøeffekter – som f.eks. CO₂-udledning, vandforbrug og partikeldannelse. Det vil skabe et bredere beslutningsgrundlag, hvor også interventioners miljøbelastning inddrages – hvilket f.eks. kan være afgørende for, hvilken intervention der bør implementeres i situationer, hvor de kliniske effekter er ens. Dermed kan man implementere interventioner, som ikke kun kommer den enkelte patient til gavn, men også den globale sundhed og de fremtidige generationer.

Det er allerede muligt at måle klimaaftryk af sundhedsinterventioner ved hjælp af Life Cycle Assessments (LCA’s) eller lignende metoder. Med LCA’s kan man analysere klimabelastningen af alt fra medicin og udstyr til diagnostiske procedurer og behandlingsstrategier. Enkelte kliniske forsøg har allerede integreret sådanne målinger som supplement til de kliniske effektmål [2].

Kliniske forsøg er i forvejen komplekse at designe og rapportere. Selv om de nødvendige metoder findes, gør tilføjelsen af klimaeffektmål ikke opgaven lettere. For at sikre ensartet og gennemsigtig rapportering af protokoller og randomiserede forsøg er Standard Protocol Items: Recommendations for Interventional Trials (SPIRIT) og Consolidated Standards of Reporting Trials (CONSORT)-guidelines udviklet [3, 4]. SPIRIT og CONSORT-guidelines indeholder anbefalinger til, hvad der som minimum bør rapporteres i protokoller og kliniske forsøg. Når der udvikles nye metoder, som ikke i forvejen indgår i SPIRIT og CONSORT-guidelines, udvikles der udvidelser til retningslinjerne for at give forskere den rette vejledning.

Rapportering af klimaeffektmål indgår hverken i SPIRIT 2025, CONSORT 2025 eller nogen af de eksisterende udvidelser. Derfor har vi dannet en international gruppe, The implementing climate and environmental outcomes in trials group (ICE-Group) bestående af eksperter i forsøgsmetodik og klimaeffekter af sundhedsinterventioner. I december 2024 publicerede vi en artikel i The Lancet om behovet for at inddrage klimaeffektmål i randomiserede forsøg [5]. Vi er nu i gang med at udvikle officielle SPIRIT- og CONSORT-udvidelser, kaldet SPIRIT-ICE og CONSORT-ICE, som skal vejlede forskere i at inkludere og rapportere klima- og miljøeffektmål i kliniske forsøg.

Målet er, at alle kliniske forsøg inden for en overskuelig årrække rutinemæssigt rapporterer interventioners klimaeffekter vejledt af SPIRIT-ICE og CONSORT-ICE – til gavn for både nuværende og fremtidige patienter, sundhedsvæsenet og planeten.