Kliniske forsøg i den psykiatriske forskning er en mangelvare

Udspillet »Forskning – vejen til god og effektiv diagnostik og behandling af psykisk sygdom« er et klart signal fra Danske Regioner om, at den psykiatriske forskning skal styrkes. Lægeforeningen bakker naturligvis op, når regionerne peger på, at der er et konkret fagområde, hvor vi er nødt til at opruste forskningsindsatsen.

Vi kan dog være bekymret for, om udspillet omsættes til konkret ny forskning, eller om det forbliver fine intentioner på papir? En øget fokuseret indsats bør især rettes mod at etablere flere kliniske forsøg, som er den direkte vej til at gøre en forskel i patientbehandlingen. Det er også her, at pengene især mangler.

Det er selvfølgelig godt, at industrien bidrager med finansiering af forskning, men vi kan ikke lade det være op til kommercielle interesser alene at bestemme, hvad der skal forskes i. Derfor er det vigtigt, at regeringen og regionerne afsætter de nødvendige midler til mere forskning.

Vi har en stor og fælles udfordring med at underbygge vores psykiatriske behandling bedre med viden og dokumentation. For eksempel ved vi alt for lidt om, hvordan vi helbreder udbredte psykiske lidelser såsom spiseforstyrrelser og selvskade. Det er lidelser, der ofte rammer unge patienter med et langt liv foran sig. Vi kender også alt for lidt til, hvilke former for psykoterapi der virker bedst. Og endelig savner vi viden om, hvorfor nogle mennesker bliver ramt af psykiske lidelser, mens andre ikke gør. Psykiske lidelser er folkesygdomme, og der er meget at vinde ved en tidlig, effektiv indsats, der er funderet i valide forskningsresultater. Men først og fremmest er der meget at vinde for det enkelte menneske.

Samtidig skal man ikke være blind for, at udgifterne til psykisk sygdom udgør cirka to procent af bruttonationalproduktet og dermed overstiger udgifterne til for eksempel hjerte-kar-sygdomme. Psykiatrisk forskning har løbende ført til nye behandlinger, der giver et samfundsøkonomisk plus på bundlinjen. Som fremragende eksempel på, at det betaler sig at investere i psykiatrisk forskning, kan man pege på projektet OPUS, som i dag er et permanent behandlingstilbud til unge med debuterende psykose. OPUS startede som forskningsprojekt, og det er påvist, at samfundet sparer ca. 180.000 kr. pr. patient over en femårig periode, efter at udgifterne til den intensive OPUS-behandling er betalt.

En yderligere udfordring er, at forskningen i psykiatrien i høj grad sker i lægers fritid – og fejlagtigt tælles med som forskningsinvesteringer i Danske Regioners opgørelser. Lægeforeningen har gennemført en undersøgelse, som viser, at meget forskning udføres i fritiden. Lægers fritidsforskning bør ikke tælle med i Danske Regioners opgørelser over forskningsinvesteringer, hvis vi skal have psykiatrien underbygget bedre.

Der er – som det fremgår af Danske Regioners anbefalinger – brug for mere systematik i, hvordan man vil etablere kliniknær forskning på psykiatriområdet via dedikeret forskningstid. Dette vil samtidig have positive rekrutteringseffekter til specialet. Vi ser frem til, at regionernes anbefalinger nu bliver udmøntet og implementeret rundt omkring til gavn for patienterne i psykiatrien.