Kliniske vejledninger via Datafangst kræver samarbejde og resurser

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Tak til Susanne Lis Larsen, Dines Sønderstrup, Jakob Sønderstrup & Jens Christian Toft for artiklen »Klinisk vejledning for antitrombotisk behandling ved atrieflimren kan implementeres ved hjælp af datafangst i almen praksis« [1]. Vi er helt enige i de betragtninger og konklusioner, som forfatterne gør sig i artiklen. Specielt er vi helt enige i, at et nærmere samarbejde mellem specialeselskaberne og DAK-E er nødvendig for løbende at holde de kliniske vejledninger opdateret.

Normalt udvikles de kliniske vejledninger for almen praksis i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og det specifikke specialeselskab, og vejledningerne offentliggøres af DSAM.

Vejledningen i antitrombotisk behandling er her et ganske udmærket eksempel på, at ændringerne til tider går så stærkt, at denne procedure ikke altid er hurtig nok. CHADS2 kom i sidste halvdel af 2008, og den nye vejledning CHD2DS2VASc2 kom i 2011. DAK-E var opmærksom på ændringen i 2011 og havde overvejelser om at opdatere vores kvalitetsrapport. Men da DAK-E's resurser er begrænsede, og da overenskomstens parter har lagt vægt på, at de fem kroniske sygdomme diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjerte-kar-sygdom, hjerteinsufficiens og depression, der er aftalt i overenskomsten, skal have maksimalt fokus, har DAK-E i foråret 2012 i stedet valgt helt at fjerne den antitrombotiske kvalitetsrapport. Resurserne vil i stedet blive brugt på de fem kroniske sygdomme, hvor de tilsvarende kvalitetsrapporter løbende vil blive opdateret mindst en gang årligt.

Det betyder ikke, at vi har opgivet den antitrombotiske rapport. Tværtimod vil vi meget gerne lave den opdaterede version - og allerhelst kombinere rapporten med et beslutningsstøttende elektronisk værktøj, der kan hjælpe lægen med doseringen af den perorale antikoagulationsbehandling med K-vitamin-antagonister. Det kunne være i form af et skema, der kan udskrives eller sendes elektronisk til den enkelte patient. Dette arbejde kræver imidlertid flere resurser, end der p.t. er til rådighed.

DAK-E er helt enig i artiklens konklusion om, at der er et stort behov for, at »kliniske retningslinjer løbende opdateres«. Vi ser et behov for et tæt samarbejde mellem specialeselskaberne, DSAM og DAK-E mhp. at udføre den mission, for som ved mange andre lidelser behandles de fleste patienter med dette problem i almen praksis.