Knæartrose: Operation eller fysioterapi?

Søren Skou forklarer i sit svar på min replik [1, 2] ikke, hvorfor der gælder særlige regler for fortolkning af videnskabelige resultater, når de angår fysioterapeutisk træning, men afviser uvenligt mine synspunkter under henvisning til, at jeg er selektivt læsende og fejlfortolker.

Han medgiver, at effekten af træning ved artrose kun holder i 2-6 måneder. I alle andre sammenhænge accepterer man ikke en så kortvarig effekt som signifikant betydende. Derfor er der videnskabeligt ingen dokumentation for effekt af træning ved knæartrose. At der evt. kan være effekt for andre muskel- og ledlidelser, bruger Skou som argument for, at træning ved knæartrose er godt. Det er en uvidenskabelig slutning [2] af samme karakter, som da Erasmus Montanus skulle argumentere for, at hans mor var en sten.

Skous studie om knæalloplastik versus træning [3] kan i modsætning til, hvad han skriver [2], ikke bruges til at vurdere effekten af træning, da der ikke var nogen kontrolgruppe. Studiet viser, at knæalloplastik er en mere effektfuld behandling end træning. Da studiet var randomiseret, er der taget højde i outcome for, at kirurgi kan have en pris, f.eks. i form af stivhed etc., så det kan man ikke lægge oveni som yderligere argument imod knæalloplastik. Endelig var det kun patienterne med færrest slidgigtsymptomer, der indgik i Skous studie, og at tro, at det kan vedrøre alle patienter med slidgigt, bygger igen på en uvidenskabelig forsimpling. Studiet har som primært outcome fire domæner i spørgeskemaet KOOS, lagt sammen til én score (KOOS4). Han gendriver min oplysning om, at KOOS4 ikke er et validt outcome med en reference [4], som ikke indeholder et ord om KOOS4 – og med god grund, for det er statistisk meningsløst at lægge domæner i et spørgeskema sammen. De matematiske modeller bag korrekt udformede spørgeskemaer er udviklet i København – så det behøver forskere i Danmark ikke at gå på kompromis med [5].

Det er fint, at Skou ikke længere mener, at GLA:D-konceptet, som han har udviklet (er det derfor korrekt, at der ikke er anført nogen interessekonflikter?), er en videnskabeligt dokumenteret behandling. Jeg synes godt om GLA:D, fordi man ved, hvilken behandling der gives, når man henviser til den type træning. Men uanset, hvor mange glade patienter, der er indgået, er effekten videnskabeligt udokumenteret. De fleste patienter, som jeg ser, har ikke haft effekt eller har fået mere ondt af at deltage i GLA:D. En serie træning koster 2.000-4.000 kr. plus patientens tid, men den skal typisk gentages jævnligt, hvorfor træning bliver dyrt. Mange patienter har gennemgået meget træning, før de beslutter sig for operativ behandling.

Skous svar [2] er en utilsigtet bekræftelse af, at der ikke er videnskabelige holdepunkter for, at fysioterapeutisk træning er særlig effektivt eller billigt.