Skip to main content

Knottnerus JA, ed. The evidence base of clinical diagnosis

London: BMJ Books, 2002. 226 sider. Pris: 30 GBP. ISBN 0-7279-1571-1 Erik Magid

2. nov. 2005
2 min.

Et mangelfuldt metodologisk grundlag, svag organisation og underfinansiering - det er JA Knottnerus' karakteristik af forskning i diagnostik, et felt der hinker bagefter den stærke forskning på behandlingsområdet. Korrekt diagnostik er en væsentlig forudsætning for effektiv terapi, en god grund til at styrke den diagnostiske forskning. Det er denne udfordring, som har motiveret redaktør og de øvrige 21 forfattere til den foreliggende bog. Gruppen omfatter kendte fortalere for den evidensbaserede medicin (DL Sackett, R Brian Haynes ), bidragydere til Cochrane-samarbejdet (LM Irwig, C Gatsonis, PP Glasziou ) samt en række andre, fortrinsvis hollandske, epidemiologer, biostatistikere, beslutningsteoretikere og uddannelsesansvarlige.

Bogens 12 kapitler omhandler emnerne: principper for evaluering af diagnostiske metoder, diagnostisk forsknings opbygning og elementer, konstruktion af randomiserede, kontrollerede afprøvninger af diagnostiske test, metoder til sikring af at forskningsresultater om diagnostiske undersøgelser kan overføres fra et klinisk miljø til et andet, kritisk analyse af data om diagnostisk akkuratesse, retningslinjer for udførelse af systematiske reviews og metaanalyser af undersøgelser om diagnostiske test, bidrag fra medicinsk informatik og forskning i kognitive processer, samt eksempler på anvendelse af forskningsresultater i praksis med henblik på diagnostisk effektivisering.

Bogen er omhyggeligt tilrettelagt og redigeret, kvaliteten af de enkelte kapitler er høj, referencerne er aktuelle og overlapning er undgået. Der er et velfungerende indeks, som udover henvisninger giver en oversigt over vigtige begreber. Bayes teorem og indikatorer for diagnostisk akkuratesse er som venteligt gennemgået og kritisk belyst. Af større nyhedsværdi er diskussioner af fordele og ulemper ved en række forsøgsprotokoller for randomiserede kliniske undersøgelser. Eksemplerne på de diagnostiske undersøgelser er hentet fra adskillige specialer, blandt andre klinisk biokemi og billeddiagnostik.

Et kapitel er et såkaldt »selektivt review« af 30 års forskning i det kognitive grundlag for diagnostik og kliniske beslutninger. Resultaterne understøtter indførelsen af problembaseret læring, evidensbaseret medicin og kliniske retningslinjer. Det påpeges, at eventuelle skadevirkninger af mangelfuld diagnostik er forskningsmæssigt underbelyst.

På bogens omslag anføres, at den vil blive etableret som en essentiel reference for klinisk forskning - en forudsigelse, som anbefales virkeliggjort.