Hidtil har det udelukkende været patienter med hjernetumorer af typen gliom, som har været omfattet af de eksisterende retningslinjer for kørselsforbud efter hjernekirurgi (https://nnbv.dk/korekort-og-gliomer, pkt. 5). Der har imidlertid manglet anbefalinger om kørselsforbud i de tilfælde, hvor patienter, som gennemgår hjernekirurgi, falder uden for disse kategorier. Dette har medført stor heterogenitet i praksissen for udstedelse af kørselsforbud efter neurokirurgiske operationer. Kørselsforbud i en periode efter et neurokirurgisk indgreb kan begrundes med en betydelig risiko for postoperativ epilepsi. Risikoen opstår som følge af den neurokirurgiske sygdom, patienten bliver opereret for, i kombination med den inflammation og reorganisering, der sker i hjernevævet efter et kirurgisk indgreb. For at opnå national konsensus om klare anbefalinger om kørselsforbud alene begrundet i et neurokirurgisk indgreb har en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS) i samarbejde med Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe (DNOG) udarbejdet en national anbefaling på området.
Anbefalingerne omfatter både patienter opereret for alle typer gliomer og de fleste andre neurokirurgiske sygdomme, som hidtil ikke har været omfattet af de eksisterende retningslinjer, f.eks. meningeomer, metastaser, spontane/traumatiske intrakranielle blødninger, intrakranielle abscesser og hydrocephalus.
Nedenfor fremgår en oversigt over hvilke procedurer, der er omfattet af DNKS’ anbefalinger, samt de få undtagelser:
- Der anbefales minimum fire ugers kørselsforbud efter intradurale neurokirurgiske indgreb, som medfører strukturel påvirkning eller kompression af hjerneparenkymet.
- Kraniotomier for aneurismer, tramatisk epiduralt og subduralt hæmatom – trods manglende transkortikal adgang antages, at der har været kompression af det underliggende hjernevæv i betydeligt omfang.
- Operation for kronisk subduralt hæmatom via borehul.
- Anlæggelse af ventrikeldræn.
- Nyanlæggelse af shunt samt ved shuntrevisioner, hvor der anlægges ventrikeldræn via ny stikkanal.
- Ekstrakranielle shuntrevisioner og indgreb, hvor ventrikeldrænet omlægges komplikationsfrit via samme stikkanal, er undtaget fra anbefalingen.
- Patienter, som har gennemgået diagnostisk ICP-måling via parenkymelektrode eller ekstradurale indgreb såsom excision af kranietumorer, er undtaget fra anbefalingerne.
Enhver autoriseret læge kan nedlægge fagligt begrundet kørselsforbud og har pligt til at journalføre dette, ligesom patienten har pligt til at følge anbefalingerne. Ved elektive indgreb anbefales det, at kirurgen forelægger patienten anbefalingerne, når indikationen for operationen stilles. For akutte og subakutte indgreb anbefales det, at enten lægen, der stiller indikationen for operationen, kirurgen selv eller den udskrivende læge nedlægger kørselsforbuddet. I tvivlstilfælde anbefales en orienterende køreprøve. Ved afvigelser fra anbefalingerne skal årsagen journalføres, og beslutningen konfereres med en speciallæge i neurokirurgi. En sådan formulering kunne være: »Hos denne patient vurderes den individuelle risiko for postoperativ epilepsi som værende ubetydelig, og derfor afviges fra gældende anbefalinger ved ikke at nedlægge kørselsforbud«.
Baggrunden for DNKS-anbefalingerne er summarisk gennemgået nedenfor.
Gliomer
I overensstemmelse med de forud bestående retningslinjer fra Dansk Neurologisk Selskab (DNS) (https://nnbv.dk/korekort-og-gliomer) anbefales tidsbegrænset kørselsforbud, som beror på gliomers progressive natur med deraf følgende høj kumulativ etårsrisiko for epilepsi på over 15% [1]. Således anbefales både fra DNKS og DNS som udgangspunkt tre måneders kørselsforbud efter kirurgi (fraset infratentorielle tumorer uden neurologiske udfald).
Andre intrakranielle tumorer, blødninger og abscesser
Der anbefales som udgangspunkt fire ugers kørselsforbud efter kirurgi med udgangspunkt i, at risikoen for de novo-epilepsi er højest i ugerne efter et kirurgisk indgreb. Den kumulative etårsrisiko for epilepsi ved meningeomer ligger på 12,1%, og femårsrisiko ligger på 19% [1]. Metastaser har også betydelige etårsrisici på knap 10% [1]. Ydermere ligger etårsrisikoen efter kraniotomi for flere af de ikkeneoplastiske sygdomme på samme niveau som gliomerne eller højere: intrakraniel absces 27,6%, intracerebralt hæmatom 14,1%, traumatiske intrakranielle blødninger 11,1%. For patienter opereret for et intrakranielt aneurisme er risiciene 5,3% og 9,7% for henholdsvis ikkerumperede og rumperede aneurismer [1].
Kronisk subduralt hæmatom
Borehul for et kronisk subduralt hæmatom er en af de hyppigste neurokirurgiske indgreb. Der foreligger imidlertid kun et begrænset antal single centre-studier, som belyser risikoen for postoperativ epilepsi, men ifølge disse studier er risikoen betydelig (9-12%) [2, 3].
Ventrikuloperitoneale/atriale shunts
Anlæggelsen af ventrikuloperitoneale/atriale shunts, som oftest på grund af hydrocephalus, er ligeledes forbundet med betydelig risiko for postoperativ epilepsi (9-21%), hvorfor kørselsforbuddet som udgangspunkt er fire uger. Risikoen for epilepsi stiger med gentagne revisioner af shunten, mens den anatomiske placering af ventrikeldrænet ikke er associeret med øget risiko [4, 5].
Således anbefales fra DNKS’ og DNOG’s side minimum fire ugers kørselsforbud efter intradurale neurokirurgiske indgreb. Afvigelser fra anbefalingerne skal journalføres, og beslutningen skal konfereres med en speciallæge i neurokirurgi. Mere uddybende information om baggrunden for anbefalingerne kan findes på DNKS’ hjemmeside (https://dnks.dk/wp-content/uploads/2024/03/DNKSwebsite.pdf).
