Kognitiv adfærdsterapi i almen praksis

Bogen er et særtryk af artikler om kognitiv terapi bragt i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Den indledes med en kort redegørelse for centrale begreber, herefter følger kapitler om kognitiv terapi ved forskellige, hovedsagelig psykiske lidelser, men der medinddrages også smertetilstande. Afslutningsvis behandler den kognitiv terapi i almen praksis.

Kapitlerne er af forskellig kvalitet, såvel sprogligt som pædagogisk. Nogle er velskrevne, men i andre glider sprog og tankegang ikke så let. Alle formidler noget generelt foruden det specifikke i relation til den omhandlede diagnose. Derfor er der mange gentagelser, og figurer og skemaer i forskellige kapitler ligner hinanden.

I forordet fremhæves, at fremkomsten af kognitiv terapi kan sammenlignes med opfindelsen af stetoskopet og penicillinet, og at terapien er evidensbaseret. Bogen er undertiden ret polariserende over for psykodynamisk terapi, som der tegnes et noget forældet billede af. Nogle af forfatterne inddrager dog selv oplevelsesorienterede teknikker og kædeanalyse, som også anvendes i psykodynamisk terapi samt en mere dialogbaseret terapiform med vægt på en basal terapeutisk holdning. Der er også kapitler om mindfulness-terapi, og et sted skrives, at man efterhånden integrerer elementer fra den psykodynamiske, systemiske og buddhistiske tradition. Kognitiv terapi dækker således over mange forskellige terapeutiske tiltag, og det fremhæves da også, at det er en samling af forskellige behandlingsformer. Men da bliver det svært at følge argumentet om terapiens fortrin baseret på evidens. For hvad er det for en terapiform, evidensen er skabt ud fra, når den efterhånden rummer så mange forskellige elementer?

Det hævdes, at teknikker, som skal bruges i almen praksis, nødvendigvis må være nogle, som kun strækker sig over få behandlingsgange. Denne grundlæggende antagelse er ikke rigtig. Den praktiserende læge har ofte patienterne i årevis, og det langvarige læge-patient-forhold har været sammenlignet med en langvarig psykoterapi, hvor der også kan anvendes kognitive teknikker. Terapien kan uden egentlig tidsbegrænsning integreres i det i forvejen bestående læge-patient-forhold.

De bedste kapitler, især dem, der rummer mere generelle elementer, er dog inspirerende, gode og anvendelige både for praktiserende læger og andre, som ønsker at opruste deres terapeutiske formåen, da principperne herfra kan anvendes mere generelt som en basal terapeutisk holdning i en integrativ terapeutisk tankegang, hvor man medinddrager kognitive teknikker. Opbygningen af bogen ud fra diagnoser passer ikke helt med virkeligheden i almen praksis, hvor sygdomsbillederne ofte er mere diffuse. Bogen ville have vundet ved at fokusere mere på de generelle kognitive behandlingsprincipper og mindre på diagnosen.