Skip to main content

Kommentar til artiklen Ulnarkollateral ligamentskade på tommelfingeren

Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Professor, ledende overlæge, Torben Bæk Hansen, Universitetsklinik for hånd- hofte- og knækirurgi, Regionshospitalet Holstebro. E-mail: torben.baek.hansen@clin.au.dk. Interessekonflikter: ingen

1. nov. 2021
5 min.

I artiklen [1] fremgår det i faktaboksen med hovedbudskaber »Senegraft er den foretrukne teknik til de initialt ikkekirurgisk behandlede patienter, hvor resultatet er uacceptabelt«. Umiddelbart tror jeg, at budskabet er overraskende for mange håndkirurger. I selve teksten uddybes budskabet med »Senegraft er den foretrukne teknik til de initialt ikkekirurgisk behandlede patienter, hvor immobiliseringen har slået fejl eller ved et uacceptabelt kirurgisk resultat« og her refereres til et systematisk review fra 2013 [2]. Læser man dette review, omtaler det lidt overraskende kun en sammenligning mellem ligamentsutur og rekonstruktion med senegraft. Stivgøring indgår slet ikke i reviewet, selv om det for mange håndkirurger er den foretrukne behandling, da det sikrer en varig stabilitet af leddet og derved håndkraft plus kraft i pincetgreb, i modsætning til senerekonstruktion, hvor der er risiko for senere instabilitet.

Evidensen på området er relativ sparsom, men i en af de nyere referencer [3] (der ikke er inkluderet i denne artikel), finder man på baggrund af sammenligning mellem ligamentsutur, senerekonstruktion og stivgøring, at ved senegraft udvikledes kronisk instabilitet hos 6/10 patienter, samt at stivgøring gav bedre kraft.

Konklusionen i denne artikel om, at senegraft er den foretrukne teknik, bør revurderes. Man burde rettelig have konkluderet, at kronisk instabilitet efter ikkekirurgisk behandling eller uacceptabelt kirurgisk resultat kan behandles med flere metoder, og at evidensen for valget af én metode frem for en anden er sparsom. Behandling med senegraft bevarer bevægelighed, men med stor risiko for udvikling af senere instabilitet medens stivgøring sikrer en varig stabilitet af leddet og derved håndkraft plus kraft i pincetgreb.

Fakta

Fakta

Referencer

Referencer

  1. Prein TK, Brogren E, Dahlin LB et al. Ulnarkollateral ligamentskade på tommelfingeren. Ugeskr Læger 2021;183:V01210085.

  2. Samora J, Balch MDP, Harris J et al. Outcomes after injury to the thumb ulnar collateral ligament – a systematic review. Clin J Sport Med 2013;23:247-54.

  3. Agout C, Bacle G, Brunet J et al, Orthopedics and Traumatology Society of Western France (SOO). Chronic instability of the thumb metacarpo-phalangeal joint: Seven-year outcomes of three surgical techniques. Orthop Traumatol Surg Res 2017;103:923-926.