Skip to main content

Kommentar til Medicinske nyheder

♠ Overlæge Jørgen Weinreich, Odense E-mail: weinreich@dadlnet.dk

30. okt. 2009
2 min.

Undertegnede har kun lige haft mulighed for at læse referatet vedr. psyllium (HUSK) (Ugeskr Læger 2009;171:2884) og altså ikke orginalartiklen, men allerede her falder følgende i øjnene:

Undersøgelsen er kun af tre måneders varighed (behandling). Netop hos denne patientgruppe er placeboeffekten særlig stor, og undersøgelsen burde derfor have været udstrakt til minimum seks måneder.

Der er brugt hvedeklid i samme dosering som »husk« og rismel. Jeg går derfor ud fra, at man har brugt »fibre« af samme »pulverisering«. Altså en finfordelt hvedeklid. Der er her tale om det, vi kalder »bulk«-laxans, altså fibre som binder vand. Lignin er den uopløselige (ufordøjelige del) og har som sådan ingen effekt, men findes i alle plantecellevægge også i »husk«, der er pulveriseret indisk vejbred, tidligere også kendt som Vi-Siblin (ikke pulveriseret). Det er vandbindingseffekten, som formentlig er den virksomme del. Det drejer sig om cellulose og hemicelluloser, som er delvis nedbrydelige i den humane colon (bakterielt) og derfor kan give »luft i maven«. Et gram hvedeklid af den grove slags binder 5 ml vand (den findelte meget mindre). Et gram Vi-Siblin binder 15 ml. (husk antagelig måske lidt mindre, hvilket jeg dog ikke har undersøgt).

Dette betyder, at de ækvivalente doser ville være 8 g hvedeklid 3 (sv.t. 30 ml 3 sv.t. 2 spiseskefulde 3) og Vi-Siblin 10 ml 3 sv.t. 2 teskefulde 3 ) daglig.

Som det ses, skal der altså en tre gange større »dosis« af hvedeklid end af Vi-siblin til for at få en sammenlignelig behandling.

I nævnte undersøgelse er der således givet en alt for lav dosis (en tredjedel af hvad der burde være givet), så det kan ikke komme som en overraskelse, at der ikke findes effekt af hvedeklid.

Min erfaring er også, at en for lille dosis giver mere luft i maven (og større gener i øvrigt), og at generne først falder efter minimum tre måneders behandling. Dosis er også afhængig af, hvor mange »fibre«, der i øvrigt i forvejen er i kosten.

Så at konkludere noget om »uopløselige« kontra »opløselige« fibre kan man ikke efter dette arbejde. Kommercielt findes cellulose og hemicellulose i forretningerne som f.eks. tapetklister (dog minus svampemiddeltilsætning, hvis man skulle få lyst til at prøve det), endvidere bruges det i næsten alle fødemidler, hvor man ønsker en blød, fast konsistens.

Så forsøget er en lidt unfair markedsføring af »HUSK«