Skip to main content

Kommentar til statusartiklen "Diagnostik, behandling og prognose ved brystkræft i graviditeten"

Læs forfatternes svar sidst i indlægget.

Ilse Vejborg, klinik- og screeningschef, Radiologisk Klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej og Glostrup/Mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden, formand, Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik, formand, Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening E-mail: ilse.vejborg@regionh.dk Interessekonflikter: ingen

8. apr. 2019
2 min.

I ovenstående artikel [1] er skrevet følgende ukorrekte/upræcise oplysninger:

  • ”MR-skanning ... benyttes for at undersøge, om der forefindes mikroforkalkninger, som kan være tegn på duktalt carcinoma in situ [DCIS]”. Dette er ikke korrekt! MR-skanning kan ikke identificere mikroforkalkninger. MR-mammografi kan opdage DCIS. pga. øget vaskularitet, såfremt der gives et gadoliniumholdigt kontraststof, men ikke pga. af mikroforkalkninger. De er ikke synlige på MR-skanning. Mammografi er fortsat den bedste metode til at detektere og vurdere mikroforkalkninger.

  • ”Ved behov for MR-skanning med kontrast bør man overveje kontrastmidler, som ikke er gadoliniumbaserede”. Ved en MR-mammografi, hvor maligne forandringer skal vurderes, vil der blive givet gadolinium. En MR-mammografi uden kontrast vil have meget begrænset værdi.

  • ”Mammografi kan efterfølgende [efter ultralydskanning] benyttes med henblik på at udelukke en eventuel bilateral og/eller multifokal sygdom …”. For det første kan ingen billeddiagnostisk modalitet udelukke sygdom, og for det andet udføres mammografi i denne patientkategori først og fremmest med henblik på at vurdere mikroforkalkninger for at fange en evt. DCIS. Det virker, som om sætningen om MR-mammografi og mammografi er byttet om.

Jeg håber, at ovenstående kommentarer bliver publiceret, så disse misforståelser kan blive rettet!

Faktaboks

Fakta

Referencer

LITTERATUR

  1. Lund PS, Saltvig I, Oldenburg MH et al. Diagnostik, behandling og prognose ved brystkræft i graviditeten. Ugeskr Læger 2018;180:V09170665.