Kommentar til Sundhedsstyrelsens methicillinresistente Staphylococcus aureus-vejledning

Sundhedsstyrelsens nye methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA)-vejledning (okt. 2006) er et godt fundament i indsatsen mod den stigende forekomst af MRSA i Danmark. I Nordjylland har vi siden ultimo 1990'erne anvendt det search and destroy-princip, som vejledningen anbefaler. Vi tror, at det er medvirkende til, at vi ikke kan genfinde denne stigning i Nordjylland.

På baggrund af vores erfaringer vil vi gerne kommentere nogle af punkterne i den nye vejledning.

Kontrolpodning efter afsluttet behandling: I vejledningen, pkt. 6.4.4 anbefales tre negative kontrolpodninger (dag 7, dag 14 og dag 21) før ophævelse af isolation på sygehusene, mens personer i primærsektoren kan nøjes med en kontrolpodning (dag 21).

I perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2005 diagnosticerede vi 150 MRSA-positive personer, hvoraf de 113 var tilgængelige for opfølgning. Af de 113 MRSA-positive personer var 22 negative ved kontrolpodninger en måned efter afsluttet behandling, men blev fundet positive ved kontrolpodning efter yderligere 2-10 måneder. Seksten af de 22 personer med recidiv havde community-acquired MRSA, og seks af 16 var raske husstandsmedlemmer uden risikofaktorer fundet ved screening. På grundlag af vores materiale vil vi anbefale, at der for både hospitals- og community acquired MRSA foretages kontrolpodninger efter minimum seks måneder, og at der skal foreligge mindst to negative kontrolpodninger, før de særlige kontrolforanstaltninger ophæves.

Screening af raske husstandsmedlemmer: I vejledningens pkt. 6.2.4 anbefales det, at raske husstandsmedlemmer kun bliver undersøgt, hvis de har individuelle risikofaktorer, og de behøver almindeligvis ikke at blive kontrolpodet (pkt. 6.4.4).

I perioden, hvor vi diagnosticerede 150 MRSA-positive personer, blev 24 fundet ved screening af raske husstandsmedlemmer uden risikofaktorer. Ved kontrolpodning var otte af 24 fortsat positive. Det lykkedes at dekolonisere syv af otte med mupirocin + klorhexidinbehandling. Kun en af otte måtte gennemgå systemisk antibiotikabehandling.

Antibiotikabehandling af svælgbærere: Det fremgår af vejledningens pkt. 6.4.3, at det ved behandling af svælgbærertilstand oftest er nødvendigt at supplere med systemisk antibiotika. I vores materiale var 43 af de 113 personer svælgbærere. Det lykkedes at dekolonisere 35 af 43 svælgbærere med 1-2behandlinger med mupirocin + klorhexidin. De resterende syv blev dekoloniseret med systemisk antibiotikabehandling med rifampicin/clindamycin eller rifampicin/fusidinsyre i 14 dage. Ved systemisk antibiotikabehandling er det vores erfaring, at clindamycin er mere effektivt end fusidinsyre, hvis resistensforholdene tillader det.

Det lykkedes os at dekolonisere samtlige af de 113 MRSA-positive personer.