Konstruktiv debat om alternativ behandling efterlyses

I Ugeskriftet har der været omtaler af arbejdsgruppen vedrørende alternativ behandling (AB) under Etisk Udvalg. Det virker, som om der ønskes en regulering af lægers arbejde med ikkekonventionelle behandlingsformer. Det findes der allerede tilstrækkeligt af inden for de bestående rammer af Lægeloven og de etiske regler. Der gælder de samme regler som for al anden behandling. Lægen må vise ansvar, omhyggelighed og varetage patientens interesser.

Jeg mener ikke, der er behov for særlige regler for AB. Det ville være et udtryk for, at der fortsat er en form for pariaholdning over for den.

Der findes institutter for AB på universiteter i USA, Schweiz, Østrig, Norge og andre lande. I USA har en kommission under National Institute of Health 2002 udarbejdet en handlingsplan for udvikling af AB og integrering af AB i sundhedssystemet. Befolkningen vil have AB. Læger arbejder med det. Der er økonomisk gunstige perspektiver i god og i forebyggende AB.

Der er læger der forsker i AB-former, og der er læger der udøver AB-former i større eller mindre udstrækning - ud fra bedste evidens, ligesom for enhver konventionel behandling.

I forvejen er det svært nok at få finansieret forskning i AB. Restriktioner vil blot medføre, at læger, der gerne vil bruge AB, må melde sig ud af Lægeforeningen som tidligere, hvor foreningen oplevedes som en modspiller.

I Kursuskataloget er der fra Lægeforeningen kurser om AB. Det er ikke holdbart, hvis læger kun må vide noget om AB, ikke lære hvordan den udøves.

Vil det forberedte politikpapir til sin tid være et dekret, eller vil det blive lagt ud til debat i foreningen?

Jeg vil foreslå, at Lægeforeningen bruger politikpapiret til at formulere, i hvor stor udstrækning og hvordan den vil støtte en konstruktiv dialog om AB med henblik på at udvikle forskning - sammen med Vifab - udvikle miljøer med læger fra primær- og sekundærsektoren til at fremme erfaringer inden for klinisk brug af AB. Dette kan komme andre læger til gode som anvender AB i deres daglige praksis.

AB mangler systematisk erfaringsopsamling i store områder, nogle typer mangler grundforskning til forståelse af virkningsmekanismerne. Der er dog dele af AB, hvor virkningen er indiskutabel.

Der er meget at lære endnu. Og det må Lægeforeningen medvirke til ikke at standse.