Kontingentstruktur

Ikkeerhvervsaktive medlemmer af DADL er uorganiserede og kan altså ikke via egne repræsentanter opnå kontakt med DADL men er henvist til at forsøge på eget ansvar at bruge den berømmede ytringsfrihed.

Vi modtog i august 2005 et venligt brev fra formanden med orientering om Lægeforeningens repræsentantskabs vedtagelse om ny kontingentstruktur og altså kontingent fra 1.1.2006 på henved 2.000 kr. p.a. Der var nogle få indlæg i Ugeskriftet herefter, men redaktøren meddelte hurtigt, at debatten var afsluttet. Det er derfor dristigt, at jeg nu forsøger at genoptage debatten.

Formandens brev i august sluttede med en talon, hvor vi kunne udmelde os ved at skrive under på: »Undertegnede ønsker udmeldelse af Lægeforeningen pr 31.12.2005«.

Det var vi nogle, der tyggede på, og for mit vedkommende resulterede det efter lange overvejelser med et indlæg i Dagens Medicin nr. 35, den 9. december 2005, et »Juleeventyr«, hvor jeg forudså en nytårshilsen med opkrævning. Vi, der ikke reagerer herpå, måtte så imødese et tredje brev omkring fastelavn, hvor jeg gættede på en trussel om udsmidning.

Dette brev er nu kommet, dateret den 21. februar 2006, hvor den anonyme registreringsafdeling »går ud fra, at den manglende betaling skyldes en forglemmelse« og derefter henviser til vedtægtens § 12, stk 4, hvorefter vi mister stemmeret samt retten til at modtage medlemsblade m.v., såfremt restancen ikke udlignes.

Det er da meget venligt, ikke trussel om udsmidning og ikke om fogedforretning m.v. Kun et rykkergebyr på kr. 160,00.

Jeg har drøftet problemet med kolleger, som også gerne vil fortsætte medlemskabet i en kollegial forening, som vi har været med i et langt liv, men ikke kunne skrive under på talonen om, at vi »ønskede at udmelde os«. Men vi synes, at det er et uforskammet højt kontingent, der kræves.

Her har jeg et forslag:

Lav en beregning over, hvad det i året 2005 reelt kostede at producere og ekspedere medlemsblade m.v. til ikkeerhvervsaktive medlemmer, altså ud over, hvad det kostede for de erhvervsaktive. De sidste tusinde eksemplarer koster langt fra så meget som de første tusinde. Og giv os så et bedre tilbud, nemlig hvad vi reelt vil koste foreningen.

Ud over medlemsblade m.v. har vi som medlemmer forskellige andre fordele, som det er vanskeligt at opgøre værdien af, f.eks. juridisk assistance, hvis man får en klagesag, men her har ikkeerhvervsaktive medlemmer velsagtens en negliabel risiko for at belaste foreningen.

Vi, der har været så heldige at have børn eller svigerbørn som kolleger, vil kunne bevare en indirekte kontakt ved at nasse på Ugeskriftet m.v., så længe de forbliver medlemmer, nu, hvor det ikke mere er obligatorisk, men jeg ville nu hellere stadig selv være med.