Skip to main content

Kontroversiel annonce i Ugeskrift for Læger: kommerciel screening og udredning for prostatakræft

Dansk Prostatacancer Gruppe tager afstand fra privatkliniks tilbud om »prostataundersøgelse«.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard

Michael Borre formand for Dansk Prostatscancer Gruppe

3. maj 2021
5 min.

Det er med stor undren og afstandtagen, at vi som medlemmer af Dansk Prostatacancer Gruppe, DAPROCA, på bagsiden af det seneste nummer af Ugeskrift for Læger kan se en helsidesannonce fra privatklinikken Progardia vedrørende »prostataundersøgelse«. I annoncen beskrives udredning i det offentlige sygehusvæsen af flere omgange som typisk et både »langt og smertefuldt forløb«. Privatklinikken tilbyder selvbetalt MR-skanning og, ved behov, en efterfølgende biopsi – ligeledes for egen regning. En udredning, som ifølge gældende såvel nationale DAPROCA- (afsnit 8 pkt. 5) som internationale kliniske retningslinjer bør foregå i rammerne af multidisciplinære team (MDT)-konferencer.

I et forsøg på en mere præcis diagnose og reduktion af en hidtil betydelig overdiagnosticering af ikkeklinisk signifikante tumorer undergår den diagnostiske strategi for prostatakræft i disse dage en meget stor omlægning. Det betyder, at mange af de ca. 10.000 mænd, som årligt er blevet biopteret ultralydvejledt pga. forhøjet prostataspecifikt antigen (PSA), nu vil skulle have foretaget en indledende MR-skanning af prostata forud for færre og målrettede biopsier. Der er i den forbindelse nedsat et nationalt behandlingsfællesskab til sikring af en ensartet implementering i de fem regioner. På f.eks. Herlev Hospital er man for længst i mål, og det er ambitionen, at man på de øvrige hospitaler inden for relativt kort tid ligeledes kan levere undersøgelsen. Opgaven er som beskrevet stor og i den kliniske retningslinje beskrevet som en udfasning af den hidtidige guldstandard under samtidig implementering af den nye MR-skanningsbaserede strategi. Men regionerne skal ressourcemæssigt bevilge, hvad det koster, og derved sikre, at implementeringen ikke trækkes i unødigt langdrag, da der ud over patienthensynet er en oplagt stor kommerciel interesse i den nye diagnostiske strategi.

Alt imens den private institution ikke bidrager til den nødvendige uddannelse af kolleger, foregår strategiens løbende kompetence- og kvalitetsudvikling i det offentlige gennem interkollegial sparring ved bl.a. de ugentlige MDT-konferencer, hvilket er en afgørende forudsætning for en fremtidig høj kvalitet. DAPROCAdata, den nationale kvalitetsdatabase for udredning og behandling af prostatakræft, overvåger indsatserne til sikring af ensartet og høj kvalitet på sygehusene. En udlicitering af dele af kræftpakkeforløbet til private udbydere vil med unødvendige sektorovergange underminere såvel kompetencer som økonomi i det offentlige sundhedsvæsen samt forstyrre arbejdsgangene til sikring af overholdte behandlingsgarantier og kræftpakkeforløb.

Tidlige, helbredelige stadier af prostatakræft giver sjældent symptomer, og det ville være nyttigt, hvis man kunne tilbyde systematisk screening for sygdommen. Men der er aktuelt intet bedre hertil end PSA-testen, som gennem store internationale studier har vist sig uegnet. Der er ingen evidens for, at MR-skanning vil have den ønskede værdi ved screening af »raske mænd fra gaden«. Undersøgelsesresultaterne er ikke altid entydige, og mange mænd vil ende i tvivlsomme gråzoner og derfor skulle gennemgå unødvendige og kostbare biopsier eller henvises til »skæve« udredningsforløb i det offentlige med nye »flaskehalse« frem for aflastning.

I ventetiden på den påkrævede evidens pågår udarbejdelse af statistiske beslutningsmodeller baseret på store randomiserede MR-studier med henblik på vejledning af, hvordan MR-skanninger i fremtiden bedst anvendes i tidlig opsporing af prostatakræft. Grundlæggende er det helt afgørende, at kræftscreeningsprogrammer er veldokumenterede og i sidste ende udgår fra Sundhedsstyrelsen og ikke fra kommercielle klinikker, som her øjner et nyt stort marked.

Alle underskrivere:

Michael Borre, urolog, lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital, formand for DAPROCA

Lise Bentzen, klinisk onkolog, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Klaus Brasso, urolog, professor, overlæge, ph.d., Urologisk Afdeling, Rigshospitalet

Anne Juel Christensen, klinisk onkolog, overlæge, Onkologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Næstved Sygehus

Johanna Elversang, patolog, afdelingslæge, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Steinbjørn Hansen, klinisk onkolog, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Frederik Harving, patolog, afdelingslæge, Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Henrik Jakobsen, urolog, overlæge, Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev-Gentofte Hospital

Henriette Lindberg, klinisk onkolog, overlæge, ph.d., Afdeling for Kræftbehandling, Herlev-Gentofte Hospital

Vibeke Løgager, radiolog, overlæge, Radiologisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital

Henrik Møller, epidemiolog (faglig leder), professor, dr.med., Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)

Marie Thue Pank, urolog, afdelingslæge, Urologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Astrid Petersen, patolog, overlæge, Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Peter Meidahl Petersen, klinisk onkolog, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet

Mads Hvid Aaberg Poulsen, urolog, overlæge, ph.d., Urologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Jimmi Søndergaard, klinisk onkolog, overlæge, ph.d., Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Hans-Erik Wittendorff, urolog, overlæge, Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Helle D. Zacho, klinisk fysiolog og nuklearmediciner, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Nuklearmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Faktaboks

Svar: