Kræft i Danmark- en opslagsbog: Et svar

Det er glædeligt at se, at interessen for miljø og kræft er usvækket hos Knud Wilson (se Ugeskr Læger 2007; 169(6): 533). Det er dog mindre glædeligt, at reel og regelret information betegnes som propaganda med henvisning til tobaksrygning som årsagsfaktor i et bredt panel af kræftsygdomme. Vi er helt enige med Knud Wilson, når han skriver, at: Læge-videnskabens grundlag er at forske og fortælle menneskene, hvad forskningen finder, men vi må spørge os selv om, hvad det er for en dagsorden, der ligger bag den næste sætning.

Vores korte resume af risikofaktorer er baseret på reviews fra WHO's International Agency for Research on Cancer's (IARC) monografiprogram. Som det er Knud Wilson bekendt, samler man et større hold velrenommerede forskere, der har arbejdet med en problemstilling, og de vurderer så den eksisterende videnskabelige litteratur fra både dyreforsøg og på mennesker og giver en vurdering om stoffers karcinogene effekt. I 2004 udkom volume 83: Tobacco Smoking and Involuntary Smoking, IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans [1]. Denne 1.450 sider store publikation ligger til grund for de kræftformer, hvor opslagsbogen Kræft i Danmark [2] angiver rygning som en risikofaktor. Med andre ord fortæller vi, hvad forskningen finder, og vi har angivet kilder.

Vi har forståelse for, at det må virke skræmmende, selv for en læge, at der er tilstrækkelig evidens (videnskabelige undersøgelser) for, at rygning påvirker så mange organer. Det kniber med at forstå, at det rejser alvorlige problemer for andre end tobaksindustrien.

At der er et samspil mellem tobak og andre karcinogener er ikke nyt. Hammond et al [3] viste i 1979, at rygere, der ikke var udsat for asbest, havde 11 gange så stor risiko for at dø af lungekræft som ikkerygere. Ikkerygere, der var udsat for asbest, havde fem gange højere risiko for at dø af lungekræft end dem, der hverken røg eller var udsat for asbest. Til gengæld havde rygere, der var udsat for asbest, 53 gange så stor risiko for at dø af lungekræft. Som det vil være de fleste bekendt, førte det ikke til rygerestriktioner men til en asbestlovgivning. Så bekymringen for, at de kapitalstærke arbejdsgivere negligerer forebyggelse, holdt ikke, med mindre bemærkningen går på tobaksindustrien!

På samme måde må man antage, at mange andre af de karcinogene stoffer, vi udsættes for, potenseres af tobaksrygning og af passiv rygning.

Det antydes, at vi søger at dække over andre risikofaktorer ved at fremhæve tobak. Det må vi på det kraftigste afvise. Mht. nasopharyngeal cancer er der i monografien [1] en gennemgang af 22 studier. I opslagsbogen Kræft i Danmark er også anført, at arbejdere i træmøbelindustrien har øget risiko, samt at faktorer i arbejdsmiljøet muligvis øger risikoen. Disse oplysninger stammer fra Cancer Epidemiology and Prevention [4], et opslagværk på 1.520 sider med reviews af epidemiologiske undersøgelser af risiko og årsagsfaktorer. Den anbefales at læse, hvis man ønsker videnskabelige undersøgelser som baggrund for teorier. Eksempelvis kan det afsløres, at i dag vurderes hovedårsagen til kræft i mavesækken at være infektion med bakterien Helicobacter pylori; røgede madvarer og køleskabsteorien har ikke længere så stor plads.

De lidet farverige opremsninger af årsagsfaktorer i opslagsbogen er ikke et udtryk for fantasifuldhed eller propaganda. Det er korte resumeer fra videnskabeligt tunge værker, der vurderer den tilgængelige viden ved hjælp af de fremmeste videnskabsmænd på de respektive områder. Viden ændrer sig, og regelmæssig opdatering er vigtig. Det ved alle, der blot beskæftiger sig lidt med forskning. Vi har efter bedste evne og mulighed forsøgt at bringe de videnskabelige kendsgerninger fra den internationale forskning op til i dag. Det mål synes vi er nået.