Skip to main content

Kræftens Bekæmpelse, screening og troværdigheden

Peter C. Gøtzsche

2. nov. 2005
4 min.

Berlingske Tidendes forsidehistorie den 23. december havde overskriften: »Mammografi redder kvinder«. Som støtte for påstanden anførtes, at 5-års-overlevelsen i Malmø er 84% og på Fyn 83%, og at den i Nordjyllands og Århus Amter (hvor man ikke screener) er 77%. Tallene kommer fra en ph.d.-afhandling, som Anni Ravnsbæk Jensen havde lavet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse (1), og hun blev citeret for, at »tallene taler deres tydelige sprog«.

Direktør for Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, sagde, at den ny undersøgelse understreger, at amterne nu må leve op til folketingsbeslutningen om at indføre regelmæssig mammografiscreening af alle danske 50-69-årige kvinder inden udgangen af 2008. Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen, udtalte, at han er overbevist om, at amterne vil leve op til aftalen, og tilføjede, at »viser det sig nu, at man virkelig kan opnå så gode ekstra resultater ved at indkalde kvinder til systematisk screening, som vi her ser på Fyn, så kan det være et af de områder, man vil satse ekstra på de kommende år«.

Politikere er imidlertid ikke uddannet til at kunne gennemskue, om forskningen er god nok. Jeg mener derfor, at man har et særligt ansvar, når man går i offentligheden med et forskningsresultat, der har politiske implikationer.

Når man screener, stiller man kræftdiagnosen tidligere. Der er givet forskellige bud på, hvor meget tidligere, det drejer sig om, men 3-4 år har ofte været nævnt i den videnskabelige litteratur om brystkræftscreening med mammografi (1). Når man derfor starter uret flere år tidligere, er det klart, at man finder, der er flere kvinder i live fem år senere. Denne viden er elementær for alle, der beskæftiger sig med screening. Og man kan ikke – med statistiske finurligheder (1) – korrigere tilfredsstillende for problemet. Derfor har WHO’s arbejdsgruppe om brystkræftscreening da også for nylig konkluderet, at observationelle studier ikke kan give evidens for effekten af screening (2).

Et andet problem er, at screening påviser kræftformer, der i mange tilfælde ikke udvikler sig, eller udvikler sig så langsomt, at man ikke mærker noget til det, før man dør af anden årsag. Sådanne kræftforandringer er meget almindelige. Fx fandt man brystkræftforandringer hos 20% af 110 kvinder med en medianalder på kun 39 år efter omhyggeligt medikolegalt ligsyn (3). Dette studie, og studier inden for andre kræftformer, tyder på, at man risikerer at forvandle en stor del af den raske voksne befolkning til kræftpatienter, hvis man vælger at screene for forskellige cancere.

Screening for kræft kræver derfor grundige overvejelser. Det er klart, at når man ved screening fanger et antal raske personer og siger, de har kræft, så bliver 5-års-overlevelsen efter diagnosen er stillet selvfølgelig god. Der bliver flere personer, der lever med diagnosen kræft, og også lever længere med diagnosen kræft, men de lever ikke nødvendigvis længere i det hele taget. For at finde ud af det, må man se på lodtrækningsforsøgene af mammografiscreening, og de har ikke vist nogen sikker reduktion af dødeligheden, hverken af brystkræft, af alle kræftformer (inkl. brystkræft) eller af en hvilken som helst årsag (4-6).

En af de officielle opponenter ved Anni Ravnsbæk Jensens ph.d.-forsvar, Elsebeth Lynge, optrådte som brandslukker i Berlingske Tidende den 29. december, hvor hun omtalte den elementære metodefejl. Berlingske Tidende trak overskriften til historien tilbage den 8. januar.

Men det ville dog være at foretrække, at Kræftens Bekæmpelse, som er en forskningsaktiv interesseorganisation, var sig sit ansvar bevidst, så brandslukning ikke blev nødvendig. Hvis man giver køb på fundamentale krav til videnskabelighed af politiske årsager, men optræder i forskerrollen, når der formidles et budskab til pressen, som ikke holder for en nærmere vurdering, falder troværdigheden. Det taber alle på, hvad enten vi er læger, politikere, skatteborgere eller nuværende eller fremtidige patienter.

SVAR

Litteratur

1. Jensen AR. A comparative population study on breast cancer patients in Denmark and Sweden – aspects of early diagnosis, axiallary surgery and registration (Ph.d.-thesis). Aarhus: Faculty of Health Sciences, 2002: 1-190.

2. IARC Handbooks of Cancer Prevention. Volume 7. Breast Cancer Screening, edited by Harri Vainio and Franca Bianchini. Lyon: IARC Press, 2002: 1-229. ISBN 92-832-3007-8.

3. Nielsen M, Thomsen JL, Primdahl S et al. Breast cancer and atypia among young and middle-aged women: a study of 110 medicolegal autopsies. Br J Cancer 1987; 56: 814-9.

4. Olsen O, Gøtzsche PC. Cochrane review on screening for breast cancer with mammography. Lancet 2001; 358: 1340-2.

5. Olsen O, Gøtzsche PC. Systematic review of screening for breast cancer with mammography (http://image.thelancet.com/lancet/extra/fullreport.pdf).

6. Gøtzsche PC. Update on effects of screening mammography. Lancet 2002; 360: 338-9.