Skip to main content

Kræftscreening for de ressourcestærke – og de svage

Detaljeret information er for de stærke, mens de svageste borgere foretrækker mere enkel og klar information.

Ledende overlæge, lektor Berit Andersen, Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers, og Klinisk Institut, Aarhus Universitet
E-mail: berand@rm.dk
Interessekonflikter: BA er leder af Afdeling for Folkeundersøgelser, som har ansvar for planlægning, administration, udvikling og forskning i screeningsprogrammer i Region Midtjylland. BA deltager yderligere i projekter, som er medfinansieret af medicinalvareindustrien (Roche og Axlab), og har af Roche fået finansieret deltagelse i en videnskabelig konference.

1. nov. 2016
4 min.

Det er ikke let at informere borgere om fordele og ulemper ved screening for kræft. Aktuelt har tv-programmer om overbehandling igen sat overvejelser i gang, og Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny pjece om tarmkræftscreening for at imødegå kritik af en tidligere version. I Danmark er der fortsat uenigheder om screening for kræft.

Der ser dog ud til at være enighed om én ting: Borgerne bør præsenteres for detaljerede og nuancerede informationer, inden de på et oplyst grundlag træffer et informeret valg om at deltage i kræftscreening eller ej.

Velmente ønsker

Højt informationsniveau er i overensstemmelse med vores velmente ønske om, at patienter skal inddrages i overvejelser og beslutninger om eget behandlingsforløb. En intention, som giver mening, og som det er svært at være uenig i. Men nogle gange er det bare ikke så enkelt. Mon ikke de fleste læger har oplevet, at patienter ikke altid magter den detaljerede information eller krav om informeret stillingtagen til egen situation og eget helbred? Som gode læger ændrer vi så retning og finder i overensstemmelse med patienten balancen for informationsniveau i det konkrete tilfælde. "Hvad ville du selv gøre, doktor?" er ikke en usædvanlig sætning i et konsultationslokale. Og patienten vælger ofte at gøre, som lægen selv ville gøre i samme situation.

Når vi tilbyder screening for kræft, er præmisserne imidlertid nogle andre. Informationer og tilbud sendes af sted med post, og derfor må afsenderen a priori tage nogle valg om informationens niveau og indhold, vel vidende at målgruppen befinder sig i et spænd fra meget ressourcestærke til særdeles ressourcesvage mennesker.

Og her skal vi turde tage de valg, der tilgodeser samfundets svageste.

De ønskede, at informationen først og fremmest koncentrerede sig om, hvad der konkret skal ske, hvis man vælger at deltage.

Forsøg i Midtjylland

I Region Midtjylland arbejder vi blandt andet med projekter, som skal hjælpe borgerne til at tage informeret valg om at deltage i kræftscreening. I et nyligt projekt [1] koncentrerede vi os om borgere med kort uddannelse, som skulle vælge, om de ville deltage i screening for tarmkræft. Vi lavede beslutningsstøtteværktøjer efter internationale standarder, og materialet blev forelagt fire fokusgrupper med i alt 38 kortuddannede mænd og kvinder. På forsiden stod der: "Screening for tarmkræft – det er dit valg", og i materialet var der blandt andet oplysninger om risiko for tarmkræft med og uden screening i 1.000-mandsfigurer, lagkagefigurer og procenter – herunder en sammenligning med andre risici i tilværelsen. Desuden var der en kort ensidesversion (A4) med enkle – og nogle vil sige forsimplede – budskaber og tal.

Tankevækkende resultat

Resultaterne var tankevækkende. Størstedelen af de interviewede borgere fandt, at det var ansvarsforflygtigelse at anføre, at det var borgernes eget valg. I stedet ønskede de en klar tilkendegivelse fra de sundhedsprofessionelle om, at det var en god idé at deltage. Samtidig fandt størstedelen af deltagerne, at den detaljerede information med forskellige former for figurer og tegninger var uoverskuelig og uanvendelig. De ønskede, at informationen først og fremmest koncentrerede sig om, hvad der konkret skal ske, hvis man vælger at deltage.

På den ene side står altså det moralsk og etisk uanfægtelige i standpunktet om, at borgerne bør modtage detaljerede oplysninger, så de kan træffe et informeret valg om at deltage i screening. På den anden side står det vilkår, at alle borgere modtager den samme information, og den tilgængelige viden peger i retning af, at de mest ressourcesvage borgere ikke magter at forholde sig til den mest detaljerede information. Det betyder, at den nuværende værdiladede drøftelse af, hvordan det er mest rigtigt at præsentere tal og statistikker for borgerne, bør erstattes af – eller i hvert fald suppleres med – en drøftelse af, hvordan vi sørger for, at knap så veluddannede og ressourcestærke tilgodeses med ønsket om mere enkle og klare budskaber.

Alternativt medvirker screeningsprogrammerne til at introducere ulighed og grave endnu dybere grøfter mellem de bedst og dårligst stillede borgere i samfundet.

Referencer

LITTERATUR

  1. Kirkegaard P, Mortensen GL, Mortensen SL et al. Making decisions about colorectal cancer screening. A qualitative study among citizens with lower educational attainment. Eur J Public Health 2016;26:176-81.