Krænkelse af blufærdigheden - hvad siger etikerne?

Carl Krebs har nylig skrevet et indlæg: »Hvad med blufærdigheden?« [1]. Her beskriver han, at han ved en hospitalsindlæggelse lå på en 4-sengs-stue sammen med tre damer. Han var selv dybt rystet. De, han har fortalt om episoden, har udtrykt almindelig forargelse. Personligt har jeg været indlagt fire gange inden for de sidste par år. Her, ved den sidste indlæggelse på en universitetsafdeling, mærkede jeg også krænkelse af blufærdigheden, men det er måske en bagatel: Mænd og kvinder gik omkring og stod i kø ved måltiderne, kun iført underbukser og en mere eller mindre tilknappet, kort natskjorte. På afdelingerne kom selvsagt mange forbi, heraf en del på besøg. Blandt de besøgende var der også børn og sikkert mange »ikkedanskere«. Børn bliver i mange kulturer oplært i at være blufærdige og bliver derfor generte og måske forlegne ved at se de voksne i mere eller mindre »æstetiske påklædninger«, ligesom mange mennesker af ikkenordisk oprindelse måske kunne blive nok så forargede, endda vrede. Problemet kunne løses, såfremt patienterne iførte sig badekåber, men afdelingen lod mig forstå, at der ikke var økonomisk dækning til, at alle patienter kunne få denne luksus. Nu er Danmark godt på vej ind i kapitalismens æra, og privathospitalerne blomstrer. Derfor vil plutokratiet sikkert foretrække - og være i stand til at betale - en enestue på et privathospital. Georg Brandes (1842-1927) foreslog, at vi skulle »nedlægge« en del kirker - de stod jo alligevel tomme - og omdanne dem til kulturelle formål og dermed bevare kirkekunsten. Mon situationen bliver den samme for de offentlige hospitaler? Det ville jo være trist, al den stund de fungerer så udmærket. Er etikerne for blufærdige, eller vil de komme ud af busken - og også gerne Lægeforeningen?