Krig i havnene og på vejene

For et par år siden udkom British Medical Journal (BMJ) som temanummer med den samlende overskrift »War on the roads« [1]. Den var ment provokerende. I tiden efter terrorangrebet på World Trade Center, hvor 3.000 mennesker døde, erklærede præsident Bush og premierminister Blair nemlig krig mod terror. BMJ havde valgt at bruge den samme retorik om et samfundsmæssigt sundhedsproblem, der kræver endnu flere liv - hver dag.

Trafikulykker kan ikke helt undgås. Men antallet af ulykker og deres sværhedsgrad lader sig påvirke, og politisk vilje kan gøre en forskel. Ifølge præsident Jacques Chirac har den franske regerings mobilisering reduceret antallet af dræbte med 20%, hvilket vil sige 1.500 sparede liv hvert år [2].

Hvad gøres der så rundt omkring i verden? I en WHO-rapport fra 1996 [3] sammenholdt man de resurser, der tilføres forskning og udvikling på bestemte sygdomsområder, med det pågældende områdes sundhedsmæssige belastning af jordens befolkning. Man udregnede forbruget af dollar pr. »invaliditetsjusteret leveår« (DALY) og sammenlignede de forskellige områder. Trafikulykker lå i bunden med mindre end 1 dollar pr. DALY, mens hiv/aids førte med 26 dollar pr. DALY [4]. Andre har på lignende måde vist, at forholdet mellem forskningsaktiviteten, målt ved antallet af deltagere i kontrollerede undersøgelser, og sundhedsbelastningen er mindst for ulykker [4]. Det samme gælder for systematiske reviews [5].

Nu øges terrorberedskabet i de danske havne for 100 mio. kr., selv om terrorangreb aldrig har fundet sted her, og selv om to tredjedele af havnefogederne ifølge dagspressen anser det for at være overflødigt. På de danske veje dør hver uge ni mennesker, hvert år omkring 450, ti gange så mange skades alvorligt, og bagefter følger en kortege af berørte familier. Forebyggelse i trafikken er lige så vigtig som forebyggelse af bombeangreb.