Kritisabel sammensætning af disciplinærnævn

I Ugeskrift for Læger den 7. december 2020 [1] beretter flere foruroligede anæstesilæger om resultatet af en klagesag hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i artiklen »Hvor lang tid må en patient tænke sig om?«

Sagen kort: En forvagt, som ikke er anæstesiolog, aftaler ved forundersøgelsen af en patient, som skal opereres, at indgrebet skal foregå i generel anæstesi. På dagen for operationen bliver anæstesilægen opmærksom på, at patienten har spiserørsbrok med reflukssymptomer, hvorfor indgrebet bliver foretaget i lokal anæstesi, da generel anæstesi hos patienter med spiserørsbrok kan få alvorlige følger og være livstruende. Det fik patienten til at klage over, at han først på operationsdagen fik at vide, at han skulle opereres i lokalanæstesi.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtalte efterfølgende kritik af både kirurgen og anæstesilægen, da de mente, at »patienten ikke havde tilstrækkelig tid til at tage informationen til sig og afgive et informeret samtykke«.

Effektivisering

En af grundene til, at patienterne ikke har en lang betænkningstid er, at man på grund af kravet om 2% besparelse pr. år var nødt til at ændre arbejdsgangene for operationer for at effektivisere og spare tid, men det har ikke ligefrem sat patienten i centrum – tværtimod.

Før sparetiderne blev patienterne indlagt dagen inden en operation, som skulle foregå i generel anæstesi. De fik da optaget en journal og talte med både kirurgen og anæstesilægen.

Men det er en saga blot i dag. Med de nye tiltag om effektivisering foretages samtalen med anæstesilægen og kirurgen ofte på operationsdagen. Ændringer i anæstesiform kan have mange grunde, men primært er det for patienternes sikkerhed. Hvis man vil have den arbejdsgang ændret, vil det føre til mange aflysninger, og patienterne vil blive skubbet tilbage i køen til operation, som det fremgår af artiklen. I dag foregår så mange operationer som overhovedet muligt som dagkirurgi på samlebånd.

I artiklen fremgår det, at overlæge Sven Felsby, som er tillidsrepræsentant for overlægerne på AUH, mener, at »afgørelsen bærer præg af at være truffet af folk uden tilstrækkelig klinisk erfaring«. Det er her, jeg kommer med mit ærinde, idet det er fuldstændig rigtigt. Hvis man ser på, hvem der sidder i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor lægefagligt arbejde skal vurderes, bliver man slemt chokeret. Det har jeg blandt andet skrevet om i et debatindlæg i Dagens Medicin i Netudgaven den 31.10.2019 [2].

Læger i undertal

Der er to dommere og 86 medlemmer fra mange forskellige organisationer i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der er 12 læger udpeget af Lægeforeningen. Derudover er der repræsentanter fra følgende sundhedsfaglige organisationer: Danske handicaporganisationer, Danske Fodterapeuter, Optikerforeningen, Danske Bioanalytikere, medlemmer fra FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet TÆNK og 3 F. Ingen fra disse organisationer har skyggen af chance for at vurdere lægefaglige komplicerede sager.

Til sammenligning er der 46 medlemmer i Advokatnævnet inklusive Advokatnævnets stedfortrædere. Alle er udpeget af justitsministeren og advokatsamfundet. Medlemmer af Advokatnævnet, der behandler klager over advokater, består stort set udelukkende af personer med juridisk baggrund. I advokatnævnet er der således næsten ingen repræsentanter fra faglige organisationer, uden de også har en juridisk baggrund. Det kan undre, hvorfor der skal være denne forskel på læger og advokater.

Det er efter min mening forkasteligt, at der i højtspecialiserede lægefaglige sager ikke er en overvægt af læger med til vurderingerne. Samtidig burde lægerne udpeges inden for det relevante speciale i hver enkelt klagesag. Der er fem medlemmer fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn med til en vurdering af en klagesag. Der sidder en dommer for bordenden, to er fra et fagligt forbund og to er læger, men ikke nødvendigvis inden for specialet, der klages over. Det ville være det samme som at sætte læger til at vurdere, hvad grunden var til, at der styrtede en bro ned over Helsingørmotorvejen – og ikke ingeniører.

Ankemulighed

Desuden er der fortsat ikke mulighed for at anke en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller fra Styrelsen for Patientklager. Efter mange lange seje tiltag vil der ifølge regeringens lovprogram for folketingsåret 2020 blive oprettet et ankenævn over tilsynsafgørende sager med alvorlige sanktioner, men uheldigvis ikke over mindre alvorlige sager, som dog også rammer lægerne hårdt. Det fremgår af nedennævnte litteraturliste [3-8].

Herudover skal Styrelsen for Patientsikkerhed evalueres. I følge sundhedsloven nr. 656 af 8. juni 2016 skulle Styrelsen evalueres efter tre år. I Sundheds-og Ældreministeriets »Kommissorium for evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn« skulle der fokuseres på de sundhedsfaglige tilsyn, som var blevet omlagt til risikobaserede tilsyn, men ikke på arbejdsgangen i Styrelsen.

Jurister

Hvem tager beslutningerne, og hvilken baggrund har de, som tager beslutningerne i Styrelsen for Patientklager? Som det er i dag, er det juristerne, som modtager klagerne og derefter skriver et sagsoplæg til de lægelige konsulenter. Det er unødvendigt og urimeligt, da de langtfra kender til danske og latinske medicinske termer endsige arbejdsgangen på hospitalerne. Juristerne kan indhente sagens akter fra de involverede afdelinger. Klagen og sagsakterne burde herefter sendes direkte til lægekonsulenten i det speciale, der klages over. At kunne vurdere komplekse medicinske klagesager kan ikke opnås ved tillæring hos juristerne, som man påstår. Tillæring kan ikke erstatte 12 års speciallægeuddannelse efter embedseksamen. Juristerne kan komme ind over, når sagen er belyst af lægekonsulenten, og herefter ty til paragraffer og kommentarer.

Jeg har tidligere henvendt mig til Folketingets Sundhedsudvalg [9] og Ældre- og Sundhedsministeriet med henblik på at få ændret arbejdsgangen i Styrelsen for Patientklager. Dette for at opnå en højere faglig og kompetent behandling af lægelige klagesager. Det er fortsat ikke sket, hvilket denne sag viser med al tydelighed.